Gå til indhold

Hvad kan vi hjælpe med?

Oversigt

Kom godt i gang med projekter

Denne guide vil hjælpe dig med at komme godt i gang med at bruge projektmodulet

Appen Eg Pro+ indeholder projektmodulet, og kan installeres via Xena App Store. Denne vejledning går ud fra at den er installeret.

Projekter gør det nemt at holde styr på forskellige typer projekter, f.eks. byggeprojekter. Du kan se hele byggeriet som ét projekt, mens hver lejlighed kan være en eller flere salgsordrer. Du kan også bruge projekter til at få et samlet overblik over de opgaver, du har udført for en bestemt kunde i løbet af året.

Før du begynder at oprette projekter, er der nogle få indstillinger, du skal konfigurere. Du finder disse indstillinger i menuen Opsætning > Projekt.

 

Projektgrupper

Projektgrupper bruges til at organisere projekter i forskellige grupper og angive den ønskede dækningsgrad for projekter i hver gruppe. Dækningsgraden sammenlignes med den faktiske dækningsgrad på projektet, når du ser på afsluttede projekter i Projekt > Dashboard.

Hvis du ikke har oprettet nogen grupper endnu, kan du klikke på knappen 'Opret standard'. Det vil oprette vores tre standardgrupper som forslag, men du kan redigere eller slette dem efter behov.

Projektgrupper i Xena

 

Projektstatus

Statustyper bruges til at kategorisere dine projekter i oversigten Projekt > Statusoversigt. Statusoversigten giver dig et overblik over projekter, der er i gang, venter eller er klar til fakturering.

Hvis du ikke har oprettet nogen statustyper endnu, kan du klikke på knappen 'Opret standard'. Det vil oprette vores seks standardstatustyper som forslag, men du kan redigere eller slette dem efter behov.

Projekt statustyper i Xena

 

Projektkladder

Projektkladderne benyttes til opdeling af dine ordreomkostninger ved indtastning af disse. Læs mere om registrering af omkostninger her.

Opret ekstra projektkladder i Xena

 

 

Dokumentmapper

På denne fane kan du oprette de standard dokumentmapper du ønsker på dine projekter. Mapperne kan du benytte til strukturering af de dokumenter du gemmer på projekterne. Læs mere om dokumentmapper her.

Opret dokumentmapper til nye projekter i Xena

 

 

Forbrugstyper

Forbrugstyper benyttes til opdeling af de omkostninger der bogføres ind på dine ordrer. Du finder dem via menuen Opsætning > Ordreopsætning, fanen 'Forbrugstyper'. Læs mere om forbrugstyper her.

Forbrugstyper i Xena

 

Opret dit første projekt

Gå til menuen Projekt > Projekt > Opret projekt.

Det første projekt er vigtigt at få oprettet med det samme, da det åbner op for de felter som er relevant for projektstyring. Når det første projekt er oprettet, er du klar til at tage projektmodulet i brug, integreret med alle de øvrige funktioner i Xena, der kan hjælpe dig med at få overblikket over dine sager.

 

LÆS MERE: Opret projekter.


Opdateret