Tilpas udskriftsdesignet med logo, farve osv.

Der findes forskellige standardlayouts til faktura, tilbud, ordrebekræftelser, rapporter og hvad du ellers kan printe eller sende som PDF. Du kan vælge mellem disse standarder, og samtidig få dit eget logo på, tilpasse farverne, tilføje tekster m.m.

Skal udskrifterne fra Xena være standard eller specialdesignet? I Xena har du en unik mulighed for at tilpasse udskrifterne. Enten helt enkelt med et logo og et farvetema eller mere avanceret, hvis du har behov for specialdesignet udskrifter eller rapporter.

 

Sådan får du dit eget logo på udskrifter

Udskrifter i Xena er designet af professionelle grafikere. Det er nemt at tilpasse dem så de matcher dit firma. Bare upload dit logo i en billedfil (for eksempel .jpeg eller .png) til din virksomhedsprofil, så kommer det automatisk på alle udskrifter. Både formularer som faktura og tilbud, men også på rapporter som balancen.

Du kan uploade dit logo to steder:

  • Gå til Virksomhed -> Virksomhedsprofil-> Grundlæggende data
  • Gå til Opsætning -> Udskrifter -> Udskriftsopsætning

I udskriftsopsætning er det også mulig at skifte farver på skrift og streger, sådan passer til farverne på dit logo. Logo og farvevalg afspejles på alle rapporter/udskrifter, selv om det kun er faktura, man ser et preview af.

Du ændrer nemt farver på skrift og linjer. For at vælge nye farver, klikker du på den farvekode du vil ændre og vælger en ny på farvepaletten. Klik OK for at bekræfte den nye farve.

Udskriftsopsætning i Xena

 

Standardrapporter

Der er forskellige standardrapporter, eller layouts, at vælge imellem i Xena. Læs mere om hvordan du skifter til en af disse i artiklen "Skift standardrapport". Hvis du har oprettet dit eget layout for fx faktura, men ønsker at skifte til en af Xenas standarder kan du også finde hjælp dér.

LÆS MERE: Skift standardrapport.

 

Avanceret udskriftsopsætning

I Xena har du også mulighed for at designe dine helt egne udskrifter. Det er lidt mere avanceret, men til gængæld er der næsten ingen grænser for, hvad du kan lave:

  • Eget design efter egne ønsker
  • Andre sprog, som Xena ikke allerede understøtter
  • Flere billeder og logoer
  • Eget indhold
  • Tilpasset, fortrykt papir

SE OGSÅ: Tekster på fakturaer.

For at lave dine egne udskrifter, klik på knappen ”Opret” under ”Kunderapporter” i Opsætning > Udskrifter.

Bestem navn på rapportlayoutet sammen med rapport "Gruppe". Angiv også hvilket sprog den repræsenterer; du kan vælge mellem 240 sprog.

Navngiv ny udskrift i Xena

 

Nu er den nye rapport oprettet. For at tilpasse den, hentes eller rettes XSL-koden. En XSLT-rapport består kort fortalt af to dele: En XML med data (det kommer Xena med) og en XSL med designet. Der findes flere forskellige XSLT-designværktøjer på nettet. Både gratis og betalte.

Når du er på en oprettet formular, er der her en editor, som giver mulighed for at tilpasse den eksisterende XSL. Det kunne f.eks. være tilpassede labels eller oversætte den til et andet sprog. Lige under editoren har du mulighed for at uploade dit helt eget design med en XSLT-fil.

Hvis det bliver for kompliceret at kode udskrifter på denne måde, men du har brug for dit eget design, så send en mail til support. Vi kan henvise til samarbejdspartnere, som kan hjælpe dig med design af dine udskrifter.

Ønsker du at tage udgangspunkt i en af vores standarder, kan du ved at henvende dig til supporten få tilsendt filer med vores standard-layout (med eller uden varenummer).

XSLT editor i Xena