Gå til indhold

Opdatering 2 for februar 2023

Emne
Opdateringer
Længde
3 min. læsning

Ændring af kundeinformation på åbne ordrer

Ændring af kundeinformation på åbne ordrer

Fremover kan du også ændre navn/adresse på ordrer, hvor der allerede er bogført en levering. 

Du kan ændre navn/adresse direkte på hver ordre.

Du kan også ændre navn/adresse på partneren og derigennem få opdateret alle partnerens åbne ordrer på én gang. Fremgangsmåden er som du kender den, forskellen er blot, at nu betragtes ordrer med bogført levering også som en åben ordre.

  1. Åben partneren, og rediger navn/adresse som ønsket.
  2. Tryk på øjet for at skifte til læsetilstand.
  3. Hvis partneren har åbne ordrer, vises nu en ny dialogboks, hvor du kan vælge at få opdateret de listede ordrer med partnerens nye navn/adresse.

Opdater en partners navn/adresse på åbne ordrer i Xena

 

Ændring i bilagsregistrering

Benytter du projektmodulet, vil du opdage en mindre ændring ved indtastning af ordreomkostninger.

I feltet til valg af ordreopgave, hedder den øverste linje i listen nu 'Ingen', så du ikke ved en fejl får valgt den øverste opgave i listen, hvis du benytter tabulator tasten til at skifte mellem felterne.

 

Rapporten 'Historisk lagerværdi'

Denne rapport har fået tilføjet 2 nye kolonner. Du kan nu se antal/værdi for en vare, på f.eks. en bestemt lokation, samtidig med at du kan se det totale antal/værdi. Tidligere skulle du forespørge på rapporten 2 gange for at se begge tal.

Derudover udskriver vi nu også de anvendte filtre på PDF-rapporten, samt vi har øget bredden af kolonnen hvor varebeskrivelsen udskrives.

Læs mere om rapporten i denne guide.

Lagerrapporten Historisk lagerværdi i Xena

 

Øvrige ændringer

  • Antallet af leverandører man kan vælge ad gangen, i filteret 'Leverandør' i menuen Køb > Betalinger, er øget til 100.
  • Funktionen til at udlæse betalinger i menuen Køb > Betalinger er optimeret, så antallet af betalinger der kan eksporteres ad gangen, er øget væsentligt.
  • Ændret sortering af opgaver på rapporterne 'Ordrebekræftelse' og 'Følgeseddel', så de igen følger samme sortering som rapporterne 'Tilbud' og 'Faktura'.

 

Ny bogføringslov 2023

Kravene til fremtidens digitale standard bogføringssystemer er nu trådt i kraft. Erhvervsstyrelsen har udstedt bekendtgørelserne, med ikrafttrædelse pr. 1. februar 2023.

Bekendtgørelserne er det første skridt i udmøntningen af bogføringslovens bestemmelser om digital bogføring, der dermed fastsætter de helt grundlæggende krav, til digitale standard bogføringssystemers understøttelse af danske virksomheders automatisering af både bogføring og indberetninger. EG Xena er et digitalt standard bogføringssystem og skal derfor tilpasses de nye krav. Du kan læse mere her eller følge vore temaside om emnet.

 

Vidste du, at du kan abonnere på vores nyhedsartikler og opdateringer? Du kan følge denne vejledning for opsætning af notifikationer.

Husk også at følge os på Facebook, hvor vi løbende informerer om nyt fra EG Xena.


Udgivet