Variantstyring
I Xena kan en vare oprettes med forskellige varianter, f.eks. farver, størrelser eller typer, der passer til de produkter, du sælger.
Appen Lagerstyring indeholder Varianter, og kan installeres via Xena App Store. Denne vejledning går ud fra at den er installeret.
Hvorfor variantstyring?
Variantstyring er ikke tilgængelig i mange systemer, hvilket betyder, at man skal oprette hver variant af samme vare med forskellige varenumre. Men i Xena kan du styre varianter under det samme varenummer, hvilket giver flere fordele.
- For det første resulterer det i færre varenumre og et mere overskueligt lager
- Derudover kan du hurtigt identificere, hvilke varianter en vare findes i, og om de er på lager.
Opret varianter
Først skal du oprette variantserier. I dette eksempel er det tøj, der skal have varianter, så vi opretter varianterne 'Størrelse' og 'Farve'.
- Gå til menuen 'Opsætning' > 'Lageropsætning' og vælg fanen 'Variantserier'.
- Tryk på 'Opret ny'
- Indtast en beskrivelse, f.eks. 'Størrelser'
Derefter skal du for varianten 'Størrelser' oprette en serie af muligheder.
- Tryk på varianten for at åbne detaljerne
- Tilføj serierne i højre side
I dette eksempel tilføjer vi de fire størrelser (S, M, L og XL), som vi ønsker at sælge tøjet i.
Aktiver varianter på en vare
Nu skal du aktivere og vælge varianterne for en vare:
- Find den ønskede vare, og vælg fanen 'Varianter'
- Tryk på knappen 'Aktiver'
- Vælg variant der skal aktiveres for varen
- Tryk på knappen 'Tilføj'
- Tryk til sidst på 'Opret'.
Nu genereres en liste over alle kombinationerne baseret på de valgte varianter, og for hver kombination skal du angive, om den er mulig for den pågældende vare.
For eksempel kan det være, at størrelse XL kun findes i gul farve for en bestemt trøje.
Lagerbeholdning pr. variant
Når varianterne er aktiveret, skal du håndtere lagerbeholdningen pr. variant.
Hvis varen allerede har en beholdning, kan du fordele denne beholdning på hver variant:
- Find varen med varianter
- Gå til fanen 'Lager'
- Vælg 'Specificer variant/lokation' i menuen ved siden af beholdningslinjen
- Fordel beholdningen for varen på varianterne.
I dialogboksen, der vises, kan du øverst se den aktuelle lagerbeholdning, som du kan fordele.
I dette eksempel har jeg en beholdning på 97, som endnu ikke er fordelt på nogen varianter.
- Den øverste linje angiver den nuværende lagerbeholdning uden variant. Her indtaster jeg nul
- Derefter oprettes automatisk en ny linje, hvor den foreslår 97 stk. (den oprindelige beholdning)
- På denne nye linje indtaster jeg 3 og vælger varianten 'LB'
- En ny linje oprettes automatisk, hvor den foreslår 94 stk. (97 stk. minus 3 stk.)
- På denne nye linje indtaster jeg 4 og vælger varianten 'LG'
- Dette fortsætter jeg med, indtil alle 97 stk. på lager er fordelt
- Tryk på knappen 'Opdater' for at gemme ændringerne
Nu kan du se den aktuelle beholdning pr. variant under fanen 'Lager'. Husk, at du altid kan trykke på menuen ved siden af linjen og nemt flytte beholdning fra én variant til en anden.
Hvis du ikke allerede har en beholdning for varen, kan du blot vælge varianter på din næste købsfaktura for varen.
HUSK: Når varen sælges eller købes i fremtiden, skal der angives en variant for hver fakturalinje. Se vejledningen om varelinjer.
- Opdateret