Gå til indhold

Hvad kan vi hjælpe med?

Oversigt

Split og flet ordre

Xena har en unik funktion, hvor du kan splitte og flette ordrelinjer fra åbne ordrer på en partner til en ny ordre. Denne funktion er uundværlig ved samlefakturering.

 

Du kan bruge funktionen til følgende formål:

  1. Splitte én ordre op i flere ordrer
  2. Flette flere åbne ordrer sammen til én ordre
  3. Samle vilkårlige linjer fra én eller flere ordrer til en ny ordre

 

Brug af funktionen

Funktionen 'Split og flet' kan aktiveres 2 steder:

  • Inde på en ordre
  • Fra Statusoversigt

Uanset hvor du aktiverer funktionen, bruges den på samme måde, og princippet er som følger:

  1. Tryk på menuen (de 3 prikker) og vælg 'Split og flet ordre'
  2. Vælg partneren
  3. Vælg konteksten (kunde eller leverandør)
  4. Vælg de opgaver der skal splittes ud fra en ordre og flettes sammen på en ny ordre
  5. Tryk herefter på 'Split og flet'

 

I det følgende eksempel har jeg fire åbne ordrer på leverandørnummer 10036. Jeg vælger at flytte én vare fra ordre 200154 og én vare fra ordre 200155.

Når jeg trykker på 'Split og flet', opretter Xena en helt ny ordre, hvor de to varer bliver flyttet til.

Splitte og flette ordrer i Xena

 

En ny ordre er nu blevet oprettet med de valgte varelinjer.

  • På den nye ordre vil der være oplysninger om, hvor varelinjerne er hentet fra.
  • På de tidligere ordrer, hvor varelinjerne er taget fra, vil der stå, hvor varelinjerne er flyttet til.

Her vises ordren, hvor de to varelinjer blev flyttet til:

Her en ordre hvor varer er blevet flettet over på i Xena

 

Her er vist ordren som den ene varelinje blev splittet fra:

Her en ordre hvor varer er blevet splittet fra i Xena


Opdateret