Denne opdatering begrænser visning af irrelevante konti, justerer dataeksporten af konti og posteringer samt indeholder mindre rettelser og optimeringer.
🔎Vis kun konti med kontonummer
Når du f.eks. opretter en konto i gruppen Nettoomsætning, oprettes der samtidig en række tilknyttede konti, eksempelvis:
Nettoomsætning uden moms
Vareforbrug
Vareforbrug uden moms
Tidligere blev alle disse konti vist ved søgning efter finanskonti i Bilagsregistrering og Vareforbrug – også selvom der ikke var angivet et kontonummer.
Vi har nu justeret visningen, så du fremover kun ser konti, der har enten et kontonummer eller et SAF-T kontonummer. Det betyder, at irrelevante konti ikke længere vises, når du søger efter en konto i forbindelse med bogføring.
HUSK derfor at få et kontonummer på alle de konti du ønsker at kunne bogføre på - dette gælder også f.eks. din Systemdifferencekonto/øreafrundingskonto.
🧾Dataeksport af konti og posteringer
I menuen Opsætning > Import/Eksport af data > Dataudveksling > Dataeksport kan du udlæse både konti og posteringer til CSV-filer.
Vi ændrede tidligere eksporten, så SAF-T kontonummeret altid blev prioriteret. Det har dog vist sig, at der også er behov for at få det oprindelige kontonummer med i eksporten.
Vi har i denne opdatering lavet en ændring, så fremover udlæses begge kontonumre. SAF-T kontonummeret udlæses i en ny kolonne yderst til højre i både konto- og posteringseksporten.
⚙️Øvrige ændringer
Rettet filtre i rapporten Projektoversigt, så skærmvisning, PDF og CSV altid viser de samme projekter
Optimeret oprettelse af nye regnskaber
Menupunktet "EG Support Portal" er omdøbt til "Start fjernsupport"
💡Vidste du...
Mange spørger, hvordan man hurtigst finder den rigtige vejledning, når man sidder midt i en opgave i Xena – her er et tip, som kan spare dig for både tid og søgning.
Spørgsmål: Hvordan finder jeg hurtigt en guide, når jeg fx skal afstemme moms eller lave en kreditnota?
Svar: Du kan spørge EG Sasha direkte. Vores AI-chatbot søger på tværs af alle vores guides og hjælpeartikler og finder relevante svar samlet ét sted.
Skriv for eksempel: “Hvordan afstemmer jeg min moms?” eller “Hvordan laver jeg en kreditnota?”
Sasha giver dig en trin-for-trin-vejledning og henviser til de relevante guides, så du hurtigt kan komme videre. Chatten åbner i et separat vindue, så du kan følge vejledningen og arbejde videre i Xena samtidig.
Hvis svaret ikke dækker dit behov, får du automatisk mulighed for at kontakte supporten, så du altid kan komme videre med din opgave.
Hold dig opdateret om nyheder i Xena
Ønsker du at modtage information om nye funktioner, forbedringer og vigtige opdateringer i Xena? Tilmeld dig vores opdateringsmail og bliv informeret, når der sker relevante ændringer i systemet.
Vi har samlet alle vores guides, blogindlæg, tidligere releasenoter og øvrige nyheder ét sted. Uanset om du søger hjælp til en specifik funktion i EG Xena eller bare vil holde dig opdateret, finder du det hele på vores hjemmeside.
Når en kvittering eller faktura angiver en momsprocent på 25%, er det dog ikke altid, at du kan fratrække hele momsbeløbet. I Xena kan du tilpasse momsfradraget efter behov.
Når du opretter en finanskonto i Xena, har du mulighed for at definere, hvor stor en del af momsbeløbet du ønsker at fratrække ved momsangivelse.
For almindelige transaktioner med fuldt momsfradrag (100%) skal du blot vælge '100%' i feltet for 'Standard Momsfradragsprocent'.
For udgifter, hvor kun en del af momsen er fradragsberettiget, såsom restaurantbesøg i forretningsøjemed (hvor du kun kan trække 25% af momsen fra), kan du tilpasse fradragsprocenten.
Sådan sættes momsfradragsprocent på en finanskonto
Ved oprettelsen af en finanskonto i Xena skal du indtaste den ønskede standard momsfradragsprocent. For eksempel, hvis du ønsker at trække halvdelen af momsen, indtaster du '50%'.
Ændre momsfradragsprocent ved bogføring
Den valgte fradragsprocent kan altid overstyres ved selve bogføringen på kontoen, uanset om du bogfører via bilagsregistreringen eller kassekladden. For at justere fradragsprocenten, skal du blot vælge menuen (de tre streger) ved siden af den pågældende bogføringslinje.
På rapporten 'Momsafstemning' vil du se en linje for hver momsfradragsprocent, du har anvendt på den samme finanskonto. Dette giver dig mulighed for at få et klart overblik over dine momsfradrag med forskellige satser.