Gå til indhold

Hvad kan vi hjælpe med?

Oversigt

Styklister

En stykliste er en liste over varer, der udgør en samlet vare. Det kan være et sæt bestående af en spand og en kost.

Appen Lagerstyring giver adgang til styklister, og kan installeres via Xena Appstore. Denne vejledning antager, at appen allerede er installeret.

 

Opret stykliste

Først skal du sikre dig, at du har oprettet de varer, der skal tilføjes til din stykliste.

For eksempel, hvis du ønsker at sælge Vare A og Vare B som et sæt, skal du oprette disse to varer i dit regnskab via menuen Køb/Salg > Vare > Opret vare.

Når de 2 varer er oprettet, kan du oprette styklisten:

  1. Opret styklisten som en almindelig vare. Vi kalder den her 'A+B'
  2. Vælg fanen 'Stykliste' og tryk på knappen 'Aktiver stykliste'.
  3. Tilføj de varer, du ønsker at inkludere i styklisten
  4. Husk at angive det nødvendige antal af hver vare.

Nederst vises den beregnede Salgspris (kr. 650,00) og Købspris (kr. 330,00), baseret på de tilføjede varer på styklisten. Nu har du en idé om, hvad din stykliste skal koste.

Når du har angivet den ønskede salgspris for styklisten, vises den også på fanen 'Stykliste', og der beregnes en fortjeneste (DB) for varen.

Oprettelse af en stykliste i Xena

 

Bemærk nedenstående

Hvis der ikke vises priser, men der blot står 0,00 efterfulgt af et lille "1", skyldes det, at der er oprettet flere standardpriser for varen. Du kan løse dette på en af følgende måder:

  • Indsæt både en startdato og slutdato på standardprisen (kan være 31.12.2099)
  • Slet gamle priser, så der kun er én aktiv standardpris. 

På styklistevaren kan du IKKE aktivere lagerstyring, og det er heller ikke muligt tilføje en stykliste til en anden stykliste. stykliste.

 

Fanen 'I stykliste'

For at se hvilken/hvilke styklister en aktuel vare er tilføjet til, åbner du varen og vælger fanen 'I stykliste'. Du kan herfra gå til styklisten-varen via menuen ud for linjen (de 3 prikker).

Oversigt over hvilke varer en stykliste er tilføjet til i Xena

 

 

Stykliste på en ordre

Når du vælger styklisten på en ordrelinje, kan du udfolde linjen og se de varer der er tilføjet til styklisten.

Når der sælges styklister via ordrer, er det varerne der er koblet på styklisten som bliver solgt. Hvis du anvender lagerstyring, bliver varerne på styklisten altså trukket fra lageret.

Udfold en stykliste på en ordre i Xena


Opdateret