Opret kreditnota
Du kan oprette en kreditnota for at udligne en faktura med få klik.
Hvis du har lavet en fejl på en faktura eller hvis en kunde ønsker at annullere et køb, skal du lave en kreditnota. Fakturaer kan nemlig ikke ændres, når de først er blevet bogført.
Afhængigt af hvor stor en del af fakturaen, der skal krediteres, kan du vælge en af de 4 metoder beskrevet her:
Mulighed 1: Kreditering af tidligere faktura
Hvis du ønsker at kreditere en tidligere faktura fuldt ud, kan du med blot få klik generere en identisk kreditnota. Kreditnotaen får automatisk samme bogføringsdato som den oprindelige faktura.
- Åbn ordren, hvor den originale faktura blev genereret
- Vælg fanen 'Journal'
- I menuen (de 3 prikker) ud for fakturaen vælger du punktet 'Kreditnota'
- I dialogen er fakturaen automatisk valgt
- Vælg 'Returnér' hvis varerne skal bogføres retur på lageret (ved lagerstyring)
- Tryk på 'Opret kreditnota(er)'
Du kan også oprette kreditnotaen via partneren.
- Åbn partneren
- I boksen 'Detaljer' vælger du fanen 'Faktura'
- I menuen (de 3 prikker) ud for fakturaen vælger du punktet 'Kreditnota'
- I dialogen er fakturaen automatisk valgt
- Vælg 'Returnér' hvis varerne skal bogføres retur på lageret (ved lagerstyring)
- Tryk på 'Opret kreditnota'
Mulighed 2: Kreditering af specifik opgave
Hvis du blot ønsker at kreditere en enkelt opgave på ordren, kan du kopiere den originale opgave og ændre antallet på alle linjer til minus:
- I opgavens menu (de tre prikker), vælg 'Kopier'
- På den nye opgave ændrer du alle antal til minus
- Tjek, at beløbene stemmer overens med den oprindelige opgave. Totalen skal være negativ for at oprette en kreditnota
- Fakturér den nye opgave som sædvanlig. Se evt. vejledning vedr. Del-fakturering.
Mulighed 3: Kreditering af specifikt beløb
Du kan oprette en kreditnota for en del af en faktura ved at følge disse trin:
- Opret en ny opgave på ordren med en opgavebeskrivelse/notat til kunden
- Tilføj en fakturalinje ved at vælge enten et varenummer (hvis en specifik vare skal krediteres) eller indtaste en tekst manuelt
- Indtast antal med minus foran og den pris der skal krediteres
- Kontroller, at det samlede beløb er negativt – en faktura med et negativt beløb vil automatisk blive udskrevet som en kreditnota
Mulighed 4: Faktura skal udstedes til anden kunde
Hvis du allerede har bogført en faktura og ønsker at udstede den til en anden kunde, kan du følge disse trin.
Har du på den gamle ordre overført omkostningerne til fakturering, anbefaler vi at du:
- Kopierer den gamle ordre til en ny ordre
- På den nye ordre vælger du korrekt kunde
- Bogfør fakturaen på den nye ordre, og send den til kunden
- Bogfør kreditnota på den gamle ordre (pkt. 1 i denne guide)
- Opret et projekt, hvor du vælger den korrekte kunde
- På både den gamle ordre og den nye ordre vælger du projektnummeret
Har du ikke overført omkostningerne til fakturering på den gamle ordre, kan du i stedet:
- Opret en ny ordre hvor du vælger korrekt kunde
- Fra den gamle ordre flytter du omkostningerne. Følg vejledningen her.
- Bogfør fakturaen på den nye ordre, og send den til kunden
- Bogfør kreditnota på den gamle ordre (pkt. 1 i denne guide)
- Opdateret