Gå til indhold

Xena opdatering - Maj 2020.1

Emne
Opdateringer

Som vi annoncerede i vores seneste release, ville vi tilføje muligheden for oprettelse af dokumentmapper på salgsordrer og projekter. Featuren er nu frigivet og du kan læse mere om den og vores øvrige tilføjelser og ændringer nedenfor.

Mappestruktur til Dokumenter på ordrer

Det er nu muligt at lave egen opsætning for hvilken mappestruktur der automatisk skal oprettes i fanen 'Dokumenter', på de enkelte salgsordrer og projekter. 

Mappestrukturen, der skal gælde for alle nye salgsordrer, oprettes under Opsætning -> Ordreopsætning -> fanen Mapper.

Nedenfor ses et eksempel, hvor der er oprettet en mappe. Der kan gemmes bilag både i og udenfor disse mapper. Den fulde funktionalitet er beskrevet i vores vejledning nedenfor.

LÆS MERE: Dokumentmapper

Dokumentmapper på salgsordre i Xena

Hvis du benytter Projektmodulet til Xena, vil du også have mulighed for at oprette en mappestruktur til håndteringen af dokumenter på projekter. Disse oprettes under oprettes under Opsætning -> Projektopsætning -> fanen Mapper.

 

Forfaldsdato på partnerposteringer

Det er nu muligt at se og redigere en forfaldsdato, på fanen 'Posteringer' inde på en partner. Klikker man på menuen for en postering, har du adgang til muligheden for at ændre forfaldsdatoen, til en anden fremtidig dato.

 

Søgning i kalenderen

Hvis du benytter Kalendermodulet til Xena, vil du nu kunne se at der er tilføjet et søgefelt øverst til højre i kalenderen. Planlægninger der matcher søgningen, vises i en oversigt. Fra oversigten kan man klikke sig videre til den aktuelle planlægning i kalenderen.

 

Rettelser til Automodulet

  • Åbning af "Sidst brugte bil" virker nu efter hensigten.

 

Øvrige rettelser

  • Farvetemaer i Xena er opdateret.
  • Abonnementsoversigten for dit regnskab har fået nyt design.
  • Hvis du ændrer momsopsætningen på en varegruppe, slår dette nu også igennem i finanskladden.
  • Ved annullering eller ændring af dato på en bogført postering, kontrolleres der nu for, om berørt regnskabsperiode er enten lukket eller låst.
  • Mindre rettelse til email dialogen, ved afsendelse af f.eks. fakturaer eller tilbud.
  • Opretter du en alias emailadresse, skal denne nu bekræftes via linket i den modtagne email, før den kan benyttes til login i dit regnskab.
  • I fanen 'Forbrug' på en ordre, var der en udfordring hvis der lå en ej godkendt omkostning med et vedhæftet dokument. Så kunne man ikke få adgang til detaljerne på de godkendte omkostninger. Dette er nu rettet.
  • Rettelse til dialogen for overførsel af OIO fakturalinjer fra bilagsregistrering til salgsordre. 'Overfør til Købsordre' er nu som standard fravalgt.
  • I appen 'Kasseopgørelse', er datoen for sidste opgørelse er korrigeret.

 

 

Seneste nyt i Xena Appstore

To nye integrationer er tilføjet til Xena appstore siden sidste release.

 

Vi har i samarbejde med Axactor lavet en integration, som er til stor gavn for alle vores norske brugere, som benytter sig af en ekstern regnskabsfører, til opfølgning på fakturering og kundeindbetalinger.

Axactor har udviklet en integrationsmotor, som sikrer at alle ERP løsninger i Norge, kan sende data imellem hinanden via løsningen Axactor Connect. Vi har skrevet dette blogindlæg omkring integrationens muligheder.

 

Til vores brugere af byggeri brancheløsningen, som leveres af EG Byg & Installation, er der frigivet en ny og dybere integration til EG Visual Kalkulation. Integrationens muligheder er uddybet her.

 

Begge integrationer ligger klar til brug i Xena appstore. Kender du andre løsninger, som du mener bør være en del af Xena appstore? Forslag hertil er altid velkomne.

 

Har du set alle de nye funktioner vi har frigivet tidligere? Hvis ikke, kan du altid finde dem her.

Team Xena ønsker dig god fornøjelse med denne måneds nye tilføjelser. Husk at følge os på både Facebook og Twitter, hvor vi løbende informerer om nyt.


Udgivet