Projektrapporter
Bruger du vores Projektmodul har du adgang til rapporter der relaterer til projekt-appen.
Appen EG Pro eller Eg Pro+ indeholder adgang til projektrapporterne, og kan installeres via Xena App store. Denne vejledning går ud fra at en af appsene er installeret i dit regnskab.
Du kan finde rapporterne under menuen Projekt > Udskrifter. Alle rapporterne kan udskrives, downloades eller sendes via e-mail ved hjælp af knappen 'Rapport' nederst i rapporten..
Beregnet salgspris på rapporterne
De fleste projektrapporter viser en kolonne med beregnet salgspris. Beregnet salgspris er den totale salgspris fra ordreomkostningerne og må ikke forveksles med den faktiske salgspris fra fakturalinjerne.
Vigtige oplysninger:
- Kun ordreomkostninger registreret efter november 2020 har en beregnet salgspris
- Hvis der er et varenummer på ordreomkostningen, vises varens salgspris
Du kan læse mere om salgspriser på ordreomkostninger i denne guide.
Omkostninger
Denne rapport viser registreringer bogført på dine salgsordrer. Du kan eksempelvis filtrere på dato for kun at se omkostninger med en bestemt posteringsdato.
I menuen for hver linje har du mulighed for at gå til det tilhørende finansbilag, hvis registreringen relaterer sig til et sådant. Bemærk, at kun bilag bogført efter den 13. november 2020 vil have et link til det tilhørende finansbilag!
Hvis du udskriver rapporten som en PDF, vises der totaler for antal timer, kostpriser og salgspriser - både delt ud per forbrugstype, per opgave samt i totalen for hele ordren.
- Omkostning = Omkostning i alt fra både ikke godkendte og godkendte registreringer
- Beregnet salgspris = Salgspris i alt fra både ikke godkendte og godkendte registreringer. For omkostninger uden varenr OG salgspris beregnes en salgspris baseret på kostpris + DG% fra forbrugstypen
- DG % = Dækningsbidrag i procent af beregnet salgspris
Bemærk: Rapporten indeholder også registreringer i projektkladden, som endnu ikke er godkendt.
Projektoversigt
Denne rapport viser en oversigt over projekter, herunder mulighed for at tilføje filtre for at vise åbne eller lukkede projekter (Status). Bemærk, at alle tilknyttede ordrer medtages for hvert projekt, uanset om de er faktureret eller ej.
Ved at indtaste en dato i feltet 'Opgørelsesdato' kan du få en opgørelse over åbne projekter pr. en indtastet dato. Dette felt er nyttigt, hvis du har brug for en oversigt over igangværende projekter tilbage i tiden. Opgørelsesdatoen kigger på feltet 'Lukket dato' på projekterne.
Ved filter på Afdeling, Bærer og Formål er det de tilknyttede ordrers Afdeling, Bærer og Formål, der benyttes i filteret, ligesom på alle de øvrige projektrapporter.
- Faktureret = Faktureret omsætning på projektet
- Omkostning i alt= Omkostning i alt fra både ikke godkendte og godkendte registreringer
- DB = Faktureret minus omkostning i alt
- DG % = Dækningsbidrag i procent af faktureret
- Budgettotal = Budgetteret omsætning
- Difference = Budgetteret omsætning minus realiseret omsætning
Bemærk: Rapporten indeholder også registreringer i projektkladden, som endnu ikke er godkendt.
Medarbejderomkostninger
Denne rapport viser medarbejderregistreringer med mulighed for filtrering baseret på posteringsdato og andre kriterier.
Rapporten er nyttig som grundlag for lønkørsler. Du kan vælge kun at se registreringer, der skal aflønnes, ved at bruge feltet 'Aflønnes'.
Hvis du kun vil se aktive medarbejdere, kan du bruge søgeord til at filtrere alle fratrådte medarbejdere fra listen. Se vejledningen for hjælp til at bruge søgeord på brugere.
På PDF-udskriften vises for hver medarbejder en total pr. aktivitet samt en samlet total.
- Total = Omkostning i alt
Bemærk: Rapporten indeholder også registreringer i projektkladden, som endnu ikke er godkendt.
Ordreoversigt
Denne rapport viser den aktuelle status for salgsordrer. Du kan tilføje filtre for fakturaperiode for at se en opgørelse over, hvad der er faktureret i en bestemt periode.
Hvis du i feltet 'Status' vælger 'Fuldt faktureret', kan du angive en 'Lukket'-periode. Resultatet viser kun de ordrer, der er lukket i den angivne periode (dvs., hvor alle opgaver på ordren er faktureret).
Du har også mulighed for at skjule tomme ordrer ved at vælge den mulighed. Tomme ordrer defineres som ordrer uden nogen transaktioner.
- Faktureret = Faktureret på ordren
- Beregnet salgspris = Salgspris i alt fra både ikke godkendte og godkendte registreringer
- Omk. i alt = Omkostning i alt fra både ikke godkendte og godkendte registreringer
- DB = Faktureret omsætning minus omk. i alt
- DG % = Dækningsbidrag i procent af faktureret
Bemærk: Rapporten indeholder også registreringer i projektkladden, som endnu ikke er godkendt.
Igangværende ordrer, historisk
Denne rapport viser status for salgsordrer på den indtastede opgørelsesdato. Du kan udfolde ordren for at se de tilhørende opgaver, mens download til CSV-fil kun indeholder hovedtallene for ordren.
I Xena defineres en igangværende ordre som en ordre, hvor en eller flere opgaver ikke er faktureret på den indtastede opgørelsesdato og hvor der er bogført mindst én omkostning på opgaven.
Hvis du udskriver rapporten som en PDF, vil hver ordre automatisk være udfoldet, og de tilhørende opgaver vises derunder.
- Faktureret = Faktureret på ordren
- Omkostning = Omkostning i alt (både fakturerede og ej fakturerede)
- Ej faktureret = Salgspris på ej fakturerede opgaver
- Beregnet salgspris = Salgspris fra omkostninger på de ej fakturerede opgaver. Har registreringen ingen varenr og ingen salgspris, beregnes en salgspris ud fra kostprisen tillagt den standard dækning der er sat op på den tilhørende forbrugstype
- Ej faktureret omkostning = Omkostning på ej fakturerede opgaver
Når du udfolder en ordre, vises nedenstående beløb pr. opgave:
- Ej faktureret = Salgspris på ej fakturerede opgaver
- Beregnet salgspris = Salgspris fra omkostninger. Har registreringen ingen varenr og ingen salgspris, beregnes en salgspris ud fra kostprisen tillagt den standard dækning der er sat op på den tilhørende forbrugstype
- Omkostning = Omkostning i alt
Bemærk: Kun ordrer med bogførte og godkendte registreringer medtages på rapporten!
Ordrebudget
Denne rapport viser forskellen mellem indtægter og omkostninger for en ordre i forhold til dine budgettal.
Du kan indtaste en ønsket opgørelsesdato, som filtrerer både indtægter og omkostninger væk, der er bogført efter opgørelsesdatoen.
- Budget indtægt = Beregnet salgspris på ordrens budget
- Faktisk indtægt = Faktureret omsætning på ordren
- Budget omkostning = Indtastet budgetomkostning på ordren
- Faktisk omkostning = Omkostning fra både ikke godkendte og godkendte registreringer
- Beregnet færdiggørelse % = Viser forholdet mellem budgetteret omkostning og faktisk omkostning, og er en indikation af, i hvor stor en grad ordren er færdiggjort i forhold til budgettet
Når du udfolder en ordre, ses omkostningen i alt fordelt på forbrugsgrupper, samt beregnet difference mellem faktiske tal og budgetterede tal. Derudover ses også dækningsbidrag og dækningsgrad for ordren, samt timer og dækningsbidrag pr time.
Projektbudget
Denne rapport viser forskellen mellem indtægter og omkostninger for projekter i forhold til dine budgettal.
Du kan indtaste en ønsket opgørelsesdato, som filtrerer både indtægter og omkostninger væk, der er bogført efter opgørelsesdatoen. Hvis du vælger 'Åbne' som status, vises kun projekter, der er åbne på den indtastede dato.
Budgettallene afspejler den valgte budgetmodel for hvert enkelte projekt.
- Faktisk indtægt = Faktureret omsætning
- Budget indtægt = Beregnet salgspris for budgettet
- Faktisk omkostning = Omkostning fra både ikke godkendte og godkendte registreringer
- Budget omkostning = Indtastet budgetomkostning
- Beregnet færdiggørelse % = Viser forholdet mellem budgetteret omkostning og faktisk omkostning, og er en indikation af i hvor stor grad ordren er færdiggjort i forhold til budgettet
Når du udfolder et projekt, ser du alle tilknyttede ordrer, med omkostningen fordelt på forbrugsgrupper. Der vises en bundtotal med beregnet difference mellem faktiske tal og budgetterede tal.
Tidsregistreringslog
Denne rapport viser en oversigt over de tidsstemplinger, der er blevet korrigeret i forbindelse med godkendelsen.
Ordreopgave status
Denne rapport viser en oversigt over ordreopgaver med mulighed for at tilføje filtre for faktureret/ikke faktureret.
Oversigten viser også, om opgaven er planlagt i kalenderen. Opgavens status vises som en farvet prik til højre.
- Fakturabeløb = Salgspris fra fakturalinjer på opgaven
- Beregnet salgspris = Salgspris fra godkendte registreringer
- Omk. i alt = Omkostning i alt
Bemærk: Kun godkendte registreringer medregnes i rapporten!
Detaljeret ordreopgave oversigt
Denne rapport viser opgaver med omkostningerne fordelt på forbrugstyper. Du kan anvende filtre for omkostningers bogføringsdato (periode) og fakturaperiode.
Hvis du udskriver rapporten som en PDF, vises der også en total pr. ordre og en samlet total nederst i rapporten. Ønsker du IKKE at udskrive en total pr. ordre, findes der en anden standardrapport du kan vælge, hvor disse totallinjer er udeladt. Læs om valg af standardrapporter her.
Du har også mulighed for at skjule tomme opgaver ved at vælge den mulighed. Tomme opgaver defineres som opgaver uden nogen transaktioner.
I 'Faktureret'-filteret kan du vælge mellem indstillingerne:
- Alle: Viser alle opgaver. Hvis du også angiver en fakturaperiode, vises kun fakturerede opgaver.
- Ikke faktureret: Viser opgaver, der ikke er faktureret. Kan ikke kombineres med filter for fakturaperiode.
- Faktureret: Viser fakturerede opgaver. Kan kombineres med filter for fakturaperiode for at se kun opgaver, der er faktureret i en bestemt periode.
Kolonner på rapporten:
- Fakturabeløb = Salgspris fra fakturalinjer på opgaven. Er opgaven faktureret, er det det fakturerede beløb der vises
- Beregnet salgspris = Salgspris fra registrerede omkostninger
- Ydelser/Varer/Underleverandør/Andet: Omkostning fordelt på forbrugsgruppe
- Omk. i alt = Omkostning i alt fra registreringer
- DB = Fakturabeløb minus omkostninger
- DG % = Dækningsbidrag i procent af fakturabeløb
Bemærk: Rapporten indeholder også registreringer i projektkladden, som endnu ikke er godkendt.
- Opdateret