Primoposteringer
En guide til indtastning af primoposteringer i Xena, også kaldt åbningsbalance.
Primoposteringer, også kendt som åbningsbalance, er startbeløbene for dine finanskonti, debitorer, kreditorer og eventuelt varer. Hvis din virksomhed er nyopstartet, behøver du ikke at indtaste primoposteringer. Men hvis du allerede har en etableret virksomhed, skal du på et tidspunkt indtaste primoposteringer i regnskabet.
Indtastning af primoposteringer
Du kan begynde med faktureringen i Xena og senere indtaste primoposteringer, eller du kan vælge at starte med primoposteringer først. Uanset rækkefølgen skal du på et tidspunkt indtaste primoposteringer, medmindre det er en nyopstartet virksomhed, du opretter.
Det er dog en fordel at have din banksaldo samt saldoerne for dine kunder og leverandører indtastet fra begyndelsen, inden bogføringen starter. Du kan sagtens starte med at indtaste dele af primoposteringerne i Xena. Det er ikke nødvendigt at indtaste dem alle på én gang!
Åbningsbalancen indtastes under menuen Finans > Primoposteringer. Åbn det første regnskabsår ved at klikke på det.
BEMÆRK: Inden du indtaster primoposteringerne, skal du være HELT sikker på, at start- og slutdatoen for perioden er korrekte. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte din revisor.
Resultatopgørelse
Kun i det første regnskabsår er det muligt at indtaste primoposteringer for Resultatopgørelsen, kunder, leverandører og varer. Dette anvendes, hvis du begynder at bruge Xena midt i en regnskabsperiode. I de følgende regnskabsår kan du kun indtaste primoposteringer for aktiver og passiver.
For hver primopost skal du enten vælge en eksisterende finanskonto eller oprette en ny. Alle primoposter skal tilknyttes en finanskonto. Dog skal du i grupperne for nettoomsætning og vareforbrug vælge mellem dine varegrupper. Hvis du ikke har angivet kontonummer for varegruppernes konti, kan du gøre det via varegruppen eller direkte i kontoplanen.
Aktiver og passiver
Åbningsbalance indtastes på samme måde som i resultatopgørelsen. Der er dog nogle undtagelser, som du skal være opmærksom på.
Kunder og Leverandører via Primoposteringer
Indtastning af saldi for kunder og leverandører foretages via fanerne 'Kunder' og 'Leverandører' under Primoposteringer.
- Du kan indtaste flere linjer pr. kunde/leverandør, så du kan indtaste udestående på fakturaniveau, hvis du ønsker det.
- Datoen for åbningsposteringerne skal være før regnskabsårets startdato.
Kunder og Leverandører via Finanskladde
Hvis du starter regnskabet midt i et regnskabsår, kan du i stedet indtaste åbningssaldi for dine kunder og leverandører via finanskladden. Start med at oprette 2 separate finanskonti til formålet og indtast den samlede saldo for begge:
- Opret en finanskonto til dine kunders saldo i gruppen Aktiver > Andre tilgodehavender.
- Giv den f.eks. navnet 'Åbningssaldo kunder'.
- Opret en finanskonto til dine leverandørers saldo i gruppen Passiver > Kortfristet gæld.
- Giv den f.eks. navnet 'Åbningssaldo leverandører'.
- Indtast åbningssaldoen for de nye 2 finanskonti via Finans > Primoposteringer på sædvanlig vis.
Nu har du registreret åbningssaldoen for kunder og leverandører, men i én samlet sum. Næste trin er at fordele denne saldo på dine kunder og leverandører via finanskladden:
- Åbn hvilken som helst kladde under menuen Finans > Kassekladde
- Opret en linje pr. kunde, der har en åbningssaldo (vælg type: Partnerbetaling på linjerne)
- Indtast beløbet i debet (for en positiv saldo)
- Slut af med en linje, hvor du vælger din finanskonto 'Åbningssaldo debitorer'
- Indtast den samlede sum af dine kundeåbningstal i kredit. Dette tal skal matche det, du tidligere indtastede under primoposteringer
- Kontrollér under 'Bogføringsresultater' nederst, at kontoen 'Åbningssaldo kunder' bliver nulstillet
- Bogfør kladden.
Indtast dine kreditorer på samme måde. Her skal saldoen for hver leverandør indtastes i kredit, og den samlede sum for den nye konto 'Åbningssaldo leverandører' indtastes i debet.
Bemærk: Har du debitorer som du skylder penge, eller leverandører som skylder dig penge, SKAL disse indtastes under primoposteringer!
Her er et eksempel på en indtastet primoposteringkladde for debitorer:
Lagerværdi
Du skal kun indtaste åbningstal for dine varer, hvis du bruger lagerstyring. Hvis du IKKE bruger lagerstyring, skal du blot indtaste din samlede lagerværdi direkte på en finanskonto under Passiver i gruppen 'Manuelt lager'.
Hvis du har installeret appen lagerstyring, skal du pr vare indtaste antal + værdi, til beregning af total lagerbeholdning. Se afsnittet om bogføring af startbeholdning.
Udregning af egenkapital
Når du har indtastet hele eller dele af primoposteringerne, skal du klikke på knappen 'Genberegn primoposter' for at beregne egenkapitalen.
Den samlede saldo for Resultatopgørelse, Aktiver, Passiver, Kunder, Leverandører og Varer vil blive ført i gruppen Egenkapital på fanen 'Passiver'. Det betyder, at du aldrig selv indtaster åbningssaldoen for egenkapitalen.
Den beregnede saldo for egenkapitalen skal afstemmes med den forventede saldo på kontoen. Hvis tallet ikke stemmer, har du indtastet en forkert åbningssaldo på en af de andre konti/faner.
Hver gang du ændrer dine åbningstal, skal du køre denne genberegning for at få den korrekte saldo beregnet for egenkapitalen.
- Opdateret