Bank

Hent posteringer fra banken

Du kan koble Xena sammen med din bank, så alle posteringer bliver hentet automatisk til bankafstemningen.

Med en nylig opdatering, har alle Xena Premium-brugere nu mulighed for at bruge automatisk bankintegration.

Bankintegrationen i Xena gør det muligt, at forbinde dit regnskab med én eller flere konti i din bank. Du sætter det helt enkelt op på få minutter. Kontobevægelserne hentes derefter automatisk ind til bankafstemningen i Xena, 4 gange i døgnet, uden du behøver at røre en finger. Løsningen dækker samtlige banker i hele norden, og koster ikke ekstra.

Har du tidligere manuelt afstemt bankbevægelser fra samme bank som du opretter forbindelse til, sikrer vi naturligvis, at du kun får nye bankposteringer indlæst, som du ikke tidligere har afstemt i Xena. Nøjagtig som hvis du manuelt importerede fra en fil. Der kan maks hentes bankbevægelser 30 dage tilbage, ved første opkobling til bankkontoen.

Vær opmærksom på, at hvis du benytter vores Xena Free version, har du ikke adgang til automatisk bankintegration. Du vil i stedet se nedenstående visning, når du går til Finans -> Afstemninger.

For at opgradere til Xena Premium, skal du blot klikke på linket i toppen af skærmbilledet, så guider Xena dig videre.

Hent posteringer automatisk i Xena virker kun for Premium brugere

 

Forbind til banken

Forudsætninger: 

  • Når du skal koble din bank sammen med dit regnskab, er det nødvendigt, at du benytter dit mobil-login til din bank.
  • Du skal tillade adgang til din netbank gennem mobil/tablet.

Via menuen Finans -> Afstemninger, har du helt automatisk fået adgang til den nye bankintegration.

Klik 'Forbind til banken' for at starte opsætningen.

Forbind til banken i Xena, for direkte bankintegration

I dialogen der åbnes, skal du klikke på 'Tilføj forbindelse'.

Tilføj forbindelse til banken i Bankafstemning i Xena

 

I en ny fane starter nu processen med at give Xena adgang til din bank:

  1. Indtast din e-mail adresse for at få tilsendt en bekræftelseskode
  2. Indtast verifikationskoden du modtager i din e-mail
  3. Acceptér at dit Xena regnskab får adgang til dine bankposteringer 

3 steps for at give Xena adgang til din bank i bankafstemningen

 

Vælg bank og bankkonti 

Når Xena har de nødvendige tilladelser, starter processen med at vælge de bankkonti, du ønsker forbundet:

  1. Øverst vælges land, og du kan nu søge efter din bank
  2. Efter valg af bank, skal du logge ind med dine personlige login oplysninger til din bank
  3. Til sidst vælges den/de konti, du ønsker at hente daglige posteringer fra

Vælg de konti du ønsker forbundet med Xena i bankafstemningen

 

Når du har oprettet forbindelse til din bank, lukkes dialogen automatisk.

Her ser du nu den bank du har oprettet forbindelse til. Du kan altid fjerne forbindelsen igen og starte forfra, samt oprette nye forbindelser til andre banker.

Forbindelse til din bank i bankastemning i Xena

 

Forbind dine konti 

Du er nu klar til at forbinde dine finanskonti med dine bankkonti:

Dette gøres på fanen 'Konti'. Klik på knappen 'Forbind'.

Forbind dine bankkonti med dine finanskonti i Xena

  1. Vælg først bankkontoen der skal forbindes med denne finanskonto i Xena
  2. Vælg hvor langt tilbage i tid, der skal hentes bankposteringer fra, ved første import. 
  3. Tryk 'Gem'

Angiv detaljer for at oprette forbindelse til bankkonto i Xena

 

Du kan nu se, at forbindelsen er oprettet.

Du kan altid fjerne forbindelsen igen, ved at klikke på kryds ud for bankkontoen. Hvis du fjerner forbindelsen vil allerede importerede bankposteringer IKKE blive fjernet. Disse kan du selv slette i selve bankafstemningen.

Har du flere finanskonti, du ønsker at forbinde med en bankkonto, er proceduren den samme.

Bankkontoen er nu forbundet med din finanskonto i Xena

 

Opdatering af bankposteringer

Når du returnerer til bankafstemning, kan du vælge med det samme at hente bankposteringerne, ved at klikke på knappen 'Opdater' i øverste højre hjørne. Fremover vil Xena automatisk opdatere bankposterne 4 gange i døgnet, men du kan altid opdatere manuelt ved at klikke på knappen 'Opdater'.

Bed Xena om at hente nye bankposteringer

 

LÆS MERE: Bankintegration

Prøv Xena og se hvor effektivt det er!

Opret din konto
Ved at klikke "Acceptér" giver du dit samtykke til brugen af cookies. Der kan være indhold, der ikke kan vises uden brug af Xena ApS' cookies. Xena ApS bruger egne cookies og cookies fra tredjeparter til statistik, navigation, indholdsoptimering, præferencer og målrettet indhold og markedsføring fra Xena ApS. Læs mere her