Deludligning/-betaling

Deludligning af posteringer på partnere kan foretages enten i forbindelse med bogføring af en postering i kassekladden, via ordren eller direkte via partneren.

Læs en grundlæggende beskrivelse af hvad deludligning er, og hvad du kan bruge det til, på vores blog.

Når du laver en udligning på partneren, har du mulighed for at bogføre en evt. difference på en af dine oprettede differencekonti. Det kan være fordi der er øredifference mellem fakturaen og det betalte beløb. Det kan også f.eks. skyldes en valutakursdifference. 

Hvis differencen derimod skyldes at der kun er lavet en delvis betaling af en faktura, har du mulighed for at udligne en faktura delvist, og dermed lade et beløb stå åben på fakturaen, indtil restbetalingen er foretaget.

Herunder kan du se eksempler på delvise udligninger.

 

Delvis betaling via kassekladden

Via kassekladden kan du lave en delvis udligning, hvis du har en betaling der kun dækker en del af en/flere fakturaer. Det kan være du har en kunde der har 2 skyldige fakturaer, men hvor de kun delvist har indbetalt den skyldige saldo. Hvis du udligner en betaling med flere fakturaer, skal du i bunden af udligningsbilledet vælge hvilken faktura det resterende åbne beløb skal registreres på:

Delvis betaling i kassekladden i Xena

 

Delvis betaling via ordren

Du kan direkte på en ordre foretage delvis betaling på to forskellige måder.

Ved fakturering af ordren, kan du samtidig markere at den skal betales. Når du har valgt på hvilken konto betalingen skal bogføres, kan du redigere i det automatisk indsatte beløb (total fakturabeløb inkl. moms). Nu beregnes differencen mellem fakturabeløb og det indbetalte beløb. Denne difference vil efter bogføring af fakturaen fremgå som åben saldo på posteringen.

Delvis betaling af en ordre ved fakturering i Xena

 

Den anden mulighed er ved registrering af betaling direkte via ordren. Hvis der er bogført flere fakturaer på samme ordre, vælger du hvilke fakturaer der er omfattet af betalingen. Derefter vælger du hvilken konto betalingen skal bogføres på. Du kan nu redigere i det automatisk indsatte beløb, så beløbet passer med det beløb der er betalt i alt. Hvis den delvise betaling dækker over flere fakturaer, skal du i bunden vælge hvilken af fakturaerne det skyldige restbeløbet skal registreres på.

Delvis betaling af en faktura direkte via ordren i Xena

 

Delvis udligning via partneren

Du kan via partneren både foretage delvis udligning, men også delvis betaling. Begge muligheder bygger på samme princip som de ovenstående eksempler. Funktionerne findes via partneren, i boksen "Saldo":

Udligning og betaling via partner i Xena

Prøv Xena og se hvor effektivt det er!

Opret din konto