Gå til indhold

Opdatering 1 for maj 2024

Emne
Opdateringer
Længde
4 min. læsning

Optimeret drift af services

Kø på services

Igennem længere tid har flere kunder været berørt af forlængede svartider i Xena, særligt ved opdatering af ordrer eller varer. Dette skyldes en teknisk flaskehals i enkelte af vores services, som behandler den trafik der skabes, når du arbejder i Xena.

I denne release af Xena har vi foretaget tekniske opdateringer for at forbedre dette, så du og dine kollegaer igen kan få en god brugeroplevelse, med hurtige svar fra Xena. Vi arbejder videre med konkrete tiltag i de kommende uger, således, at vi inden sommeren har forbedret dette væsentligt. Tak for jeres tålmodighed i denne forbindelse.

 

Øvrige ændringer

  • Totalen på projektrapporten Omkostninger tæller nu også de ikke godkendte omkostninger med.

 

Sikkerhed i fokus: Hvorfor er det vigtigt at anvende to-faktor login?

I dag, hvor digitale trusler og cyberangreb bliver mere og mere avancerede, er beskyttelse af vores online konti helt afgørende. Et af de mest effektive værktøjer til at forhindre uautoriseret adgang er brugen af to-faktor login, hvilket indebærer et ekstra lag af sikkerhed ud over den traditionelle adgangskode

Men hvorfor er dette ekstra skridt så vigtigt?

For det første gør to-faktor login det betydeligt vanskeligere for en angriber at få adgang til dine konti, selvom de skulle have stjålet eller opsnappet din adgangskode. Selv den mest komplekse adgangskode kan undertiden blive kompromitteret gennem phishing, malware eller andre former for angreb. Med to-faktor login kræves der en ekstra autentificeringsfaktor ud over adgangskoden, hvilket reducerer risikoen for uautoriseret adgang betydeligt.

For det andet giver to-faktor login dig som bruger øget kontrol over dine online konti. Hvis nogen forsøger at logge ind uden din tilladelse, vil du straks blive underrettet via den sekundære autentificeringsmetode, og du kan reagere øjeblikkeligt ved at afvise loginforsøget og ændre din adgangskode.

Endelig sender anvendelsen af to-faktor login et klart signal om, at du prioriterer sikkerheden for dine online konti. Det viser også, at du aktivt tager skridt til at beskytte dine data og personlige oplysninger mod potentielle trusler.

For at aktivere to-faktor login på din Xena profil, følger du guiden her. Når det er aktiveret, skal du indtaste en engangskode, hver gang du logger ind i Xena fra en ny enhed eller browser. For at aktivere det, skal du have din mobiltelefon klar.

 

Vinderen er fundet

I løbet af april måned var det muligt at deltage i en lille konkurrence på de sociale medier, hvor præmien var en dejlig lagkage til deling med kollegaerne. Vi har nu fundet en heldig vinder af fødselsdagskonkurrencen. Se her hvem der vandt en dejlig lagkage til deling med sine kollegaer.

 

Mød EG Xena på EL & TEKNIK'24

Kom og besøg os og hør mere om, hvordan EG Xenas integrationer til f.eks. EG Construction Site og EG Lønservice kan optimere dine arbejdsgange. EL & TEKNIK'24 løber af stablen 14.-16. maj 2024, og foregår i Odense Congress Center. Det er gratis at deltage. Læs vores nyhedsbrev her for mere info.

 

Vidste du, at du kan abonnere på vores nyhedsartikler og opdateringer? Du kan følge denne vejledning for opsætning af notifikationer.

Husk også at følge os på Facebook, hvor vi løbende informerer om nyt fra EG Xena.


Udgivet