Denne måneds opdatering indeholder nyheder til især vores brugere af projekt- og automodul. Desuden er der spændende nyheder at finde i Xena appstore.
Det er i en tid som denne, man virkelig mærker værdien af at have online adgang til alle de vigtige værktøjer, der dagligt bruges i virksomheden, såsom et regnskabssystem. Som mange af vores brugere, arbejder vi hos Xena også hjemmefra, så vi kan passe på hinanden og vores samfund. Vi har skrevet lidt gode råd til at arbejde hjemmefra her.
Fakturalisten
Vi har tilføjet et ekstra filter i Fakturalisten, så du nu kan afgrænse på en periode.
Fanen 'Forbrug' på ordren
Vi har tilføjet sideskift til oversigten over omkostninger på ordren. Vær opmærksom ved overførsel af forbrug til fakturalinjer, at der nu overføres pr. side. Så har du mange linjer der skal overføres til fakturering, så skift f.eks. til at se 50 eller 100 linjer pr. side. Så kan du overføre op til 100 linjer ad gangen.
Projektfakturering
Hvis du benytter projektmodulet, vil du nu se at vi har udvidet muligheden for at fakturere til også at være placeret på projektniveau. Knappen hvor du sædvanligvis opretter en ny ordre via projektet, er ændret så du nu ser tre oprettelsesmuligheder: Ordre, Faktura og Acontofaktura. De er nærmere beskrevet herunder.
Opret faktura: Via dette punkt kan du udvælge de ordrer på projektet som du ønsker at fakturere på én samlet faktura. Du kan altså nu danne en faktura på tværs af ordrer. Når du har valgt ordrerne der skal faktureres, har du i bunden flere muligheder for hvordan fakturaen skal dannes. Læg især mærke til muligheden for også at vise linjerne fra hver enkelt opgave på fakturaen. Du kan altid få vist en Proforma-faktura, hvilket er en god ide i starten:
Opret acontofaktura: Her kan du nu oprette acontofakturaer på tværs af alle de ordrer du har koblet på projektet. Læg især mærke til muligheden øverst, hvor du vælger på hvilket niveau fakturaen skal dannes: Ordreniveau = Én linje pr. ordre, eller Opgaveniveau = Én linje pr. ordreopgave.
Princippet er det samme som den acontofakturering du kender fra ordren, forskellen er at du nu kan lave en samlet acontofaktura på tværs af en række ordrer.
OBS vedr. projektfakturering: Det er p.t. ikke muligt at sende disse projektfakturaer elektronisk via Sproom, derfor er denne mulighed fjernet når fakturaen dannes. Ønsker du fakturaen sendt elektronisk, er du fortsat nødsaget til at fakturere direkte via den enkelte salgsordre.
Øvrige rettelser i Xena
Udvidelser til Automodulet
Øvrige rettelser til Automodulet
Nyt i Xena Appstore
Har din forretning brug for at tage imod betalinger fra fysiske kunder? Så anbefaler vi Shopbox kasseløsningen, som nu er integreret med Xena. Shopbox tilbyder forskellige løsninger til håndtering af kasseløsninger i butik, restaurant eller på farten. Når du benytter kasseløsningen fra Shopbox har du hele tiden overblik over finans, kunder og varer i Xena på samme tid. Læs mere her.
Har du brug for et mere avanceret flow til håndtering af købsbilag, er det nu muligt via integrationen til Fakturafil.dk. For eksempel kan du få opsat skabeloner, bogføringsregler, linjesplit og godkendelsesregler, håndtere det hele hos fakturafil.dk og derefter få det sendt direkte til Xena. Læs mere om løsningen her.
Salary lønsystemet har samlet de allervigtigste funktioner, uden en kompleks brugerflade. Automatiserede processer sikrer at udbetaling af løn, indberetning af skat og afregning af pension går som en leg. Bogføringen af det hele lander automatisk i en kladde i Xena. Salary har et ekstra godt tilbud til brugerne af Xena, læs mere her.
Alle de nævnte ligger klar til brug i Xena appstore. Kender du andre løsninger, som du mener bør være en del af Xena appstore? Forslag hertil er altid velkomne.
Har du set alle de nye funktioner vi har frigivet tidligere? Hvis ikke, kan du altid finde dem her.
Team Xena ønsker dig god fornøjelse med denne måneds nye tilføjelser. Husk at følge os på både Facebook og Twitter, hvor vi løbende informerer om nyt.
Relateret indhold
Tilføjet sammentælling af totaler, samt flere filtreringsmuligheder til partnerposteringer.
Ny funktion til hurtig oprettelse af vare, ordre og partner, er nu tilgængelig.
Vi siger velkommen til vores nye release note-funktion.
Det er nu muligt at rette i finansnummerserier, se sammentælling af omkostningslinjer og få tilføjet salgspriser via omkostningsregistreringen.
Prøv Xena og se hvor effektivt det er!
Opret din konto