Gå til indhold

Begivenhedsrigt forår går på held

Emne
Nyheder
Længde
3 min. læsning

Sommerferien nærmer sig, og vi vil gerne kigge lidt tilbage på foråret, samt hvad vi har fokuseret på. Selvom vi har brugt mange timer på den nye bogføringslov, så har vi også arbejdet med andre spændende projekter.

Fokus på bogføringsloven

Inden året er omme, skal EG Xena og alle andre bogføringssystemer leve op til de nye krav fra Erhvervsstyrelsen. Løbende informere vi omkring lovgivningen og vigtige deadlines, via vores dedikerede temaside

I foråret har det bl.a. betydet, at vi har givet vores brugere adgang til den nye offentlige standardkontoplan og link til en bogføringsguide, samt muligheden for at indberette årsregnskabet via CSV fil til 'Regnskab Basis'. Derudover har vi udviklet en funktionalitet, der muliggør eksport af data i filformatet SAF-T, som bliver den nye danske standard, for udveksling af data imellem regnskabssystemer.

Nyt design til projekt acontofakturering

På opfordring fra mange af vores brugere gav vi projekt acontofakturering en overhaling. Vi tilføjede meget ny funktionalitet og rapporterne fik nyt layout. Bl.a. bliver tidligere fakturerede nu fratrukket på nye fakturaer, det totale beløb for hele projektet udskrives på fakturaer og acontonumre kan nu overstyres manuelt.

Vi sætter stor pris på jeres feedback, og vi glæder os til at opdatere ordre acontofakturering i den nærmeste fremtid med samme design, fakturalayout og funktionalitet. Følg med i vores release noter, så du altid kender det nyeste indhold.

Værd at nævne

Som en afsluttende bemærkning, vil vi gerne fremhæve en række mindre projekter, vi har fået positiv respons på fra vores brugere. Vi har forbedret søgningen i varekartoteket, udvidet muligheden for at ændre navne, adresser m.m. på salgs- og købsordrer og vi har justeret flere projekt- og lagerudskrifter.

Vi værdsætter altid feedback og de gode input, der løbende modtages i vores support. 

Følg EG Xena

Husk, at du kan følge os på xena.biz og på vores Facebook-side.

Hav en rigtig dejlig sommer!


Udgivet