Ændringer i Xenas design optimerer din hverdag

Om os | 2 min. læsning

Selv små ændringer kan gøre en stor forskel. For eksempel kan ændringer til vores layout spare dig tid, når du skal have fat i de nyeste data.

En nylig opdatering til Xena indeholdt nogle ændringer til hovedmenuen og andre komponenter.

 

Hovedmenu med fokus på salg

Vi har flyttet nogle menupunkter, som ikke blev brugt så tit for at give bedre plads, til det der er mest brugt: Statusoversigten.

Helt nøjagtigt har vi fjernet hovedmenupunktet "Virksomhed". De fleste af tingene herfra er nu under "Opsætning".

Det finansielle overblik, dokumentoversigten og notifikationer hører nu hjemme under "Finans". 

Derudover har vi flyttet punkterne Arkiv, Sikkerhedskopiering, Dataudveksling og API-nøgler ind i et samlet menupunkt under "Opsætning" og herunder "Import/Eksport data".

Hvorfor denne ændring? En af de mest brugte funktioner er Statusoversigten. Og de fleste af funktionerne fra den gamle virksomhedsmenu skulle kun bruges en gang imellem. Med denne ændring er der mere fokus på salg, og det er hurtigere at komme til det, man vil bruge.

SE OGSÅ: Ordre- og opgavestatus

 

Bedre overblik over dine partnere

Vi har flyttet lidt om på detaljesiden for partnere, sådan at det øverste er partnerens saldo og posteringer. Det der tidligere var øverst – kontaktoplysninger og prisindstillinger – er flyttet ned på siden.

Igen er ændringen lavet for at give dig hurtigere adgang, til det du oftest skal bruge. Det som kun skal bruges en gang imellem, er der stadig, men er trukket lidt i baggrunden.

 

I samarbejde med vores brugere

Ændringerne er lavet på baggrund af feedback fra vores brugere. Det er de fleste opdateringer til Xena faktisk. Og vi er meget glade for at samarbejde med jer om at optimere vores produkt. Hver måned modtager vi nye ideer og ønsker, som vi tager med i betragtning i vores videreudvikling af Xena.

Du kan følge med i alt hvad vi opdaterer her.

Relateret indhold

Vores hjemmeside for app-udviklere

Vi har en hjemmeside specielt til udviklere af apps og integrationer i Xena.

Hjælp til virksomheder ramt af COVID-19

Vækstfonden kan stille garanti for nye lån og driftskreditter til små og mellemstore virksomheder.

Arbejd hjemmefra med Xena

Pga. corona-situationen arbejder mange hjemmefra. Se her hvordan man samarbejder i Xena.

Integration med RentLog

Systemet RentLog hjælper med at styre udlejnings- og lånebiler. Med ny integration foregår faktureringen i Xena.

Prøv Xena og se hvor effektivt det er!

Opret din konto
Ved at klikke "Acceptér" giver du dit samtykke til brugen af cookies. Der kan være indhold, der ikke kan vises uden brug af Xena ApS' cookies. Xena ApS bruger egne cookies og cookies fra tredjeparter til statistik, navigation, indholdsoptimering, præferencer og målrettet indhold og markedsføring fra Xena ApS. Læs mere her