Brugere
Når du opretter din bruger i Xena, repræsenterer den dig som enkeltperson - ikke din virksomhed. Læs også om hvordan du tilføjer andre brugere til dit regnskab.
Din personlige brugerprofil
Når du registrerer dig i Xena, får du din egen personlige Xena-profil, knyttet til din unikke e-mailadresse.
Det er vigtigt at forstå dette, da nogle fejlagtigt opretter en 'firmabruger'. Dette kan skabe forvirring, da et firma kan have flere brugere, og du, som bruger, kan også have adgang til flere forskellige regnskaber.
Derfor, registrer dig som dig selv - det giver mening!
- Når først du har oprettet din bruger i Xena, kan du oprette dine regnskaber
- Din Xena-profil kan også blive inviteret ind i en andens regnskab.
- Du kan også vælge at invitere andre brugere ind i dine regnskaber.
Læs mere: Login via Google eller Facebook
Inviter andre brugere
Åbn menuen Opsætning > Virksomhed > Brugere. Her finder du en liste over de personer, der allerede har adgang til dit regnskab, og det er også her, du kan invitere nye brugere.
- Tryk på knappen 'Inviter bruger'
- Step 1: Indtast e-mailadressen på brugeren
- Step 2: Vælg en rolle til den nye bruger
- Step 3: Vælg de apps brugeren skal have adgang til
- Til sidst får du en opsummering samt prisen for dine valg. Tryk på knappen 'Inviter'
De brugere, du inviterer, behøver ikke at have en eksisterende Xena-profil. E-mailen er nøglen til adgang.
For eksempel, hvis 'Sandra' ikke har en Xena-profil, vil hun modtage en e-mail med et link til at oprette en Xena-profil. Når denne profil er oprettet, vil Sandra have øjeblikkelig adgang til dit firma.
Overfør ejerskab
Hvis du har brug for at overføre ejerskabet af din bruger i et regnskab til en anden bruger, kan du gøre det ved hjælp af denne funktion. Dette betyder, at den nye bruger overtager den tidligere brugers aktive abonnement, uden at du behøver at betale for begge brugere i den pågældende måned.
Funktionen til at overføre ejerskab finder du i menuen (de 3 prikker) ud for din bruger i brugeroversigten.
Bemærk, at ingen data overføres fra den ene bruger til den anden, så hvis du vil bevare historiske data knyttet til den 'gamle' bruger, skal du downgradere denne til en gratis rolle. Læs mere om at nedgradere en bruger i denne guide.
Kan man ikke bare dele sin kode til andre?
Selvom du kan dele dit login med andre, er det ikke hensigtsmæssigt. Dine loginoplysninger giver adgang til information og funktioner, som andre ikke bør have adgang til. I Xena kan du oprette flere regnskaber, og hver vil have sit eget formål. Det samme gælder for eksterne regnskaber, som andre har givet dig adgang til, og som ikke bør være tilgængelige for tredjeparter.
Derudover tillader Xena tilknytning af e-mail og Dropbox, som du sandsynligvis ikke ønsker at dele med andre. Sidst men ikke mindst giver dit login kun én bruger adgang til Xena ad gangen af sikkerhedsmæssige årsager.
- Opdateret