Denne opdatering begrænser visning af irrelevante konti, justerer dataeksporten af konti og posteringer samt indeholder mindre rettelser og optimeringer.
🔎Vis kun konti med kontonummer
Når du f.eks. opretter en konto i gruppen Nettoomsætning, oprettes der samtidig en række tilknyttede konti, eksempelvis:
Nettoomsætning uden moms
Vareforbrug
Vareforbrug uden moms
Tidligere blev alle disse konti vist ved søgning efter finanskonti i Bilagsregistrering og Vareforbrug – også selvom der ikke var angivet et kontonummer.
Vi har nu justeret visningen, så du fremover kun ser konti, der har enten et kontonummer eller et SAF-T kontonummer. Det betyder, at irrelevante konti ikke længere vises, når du søger efter en konto i forbindelse med bogføring.
HUSK derfor at få et kontonummer på alle de konti du ønsker at kunne bogføre på - dette gælder også f.eks. din Systemdifferencekonto/øreafrundingskonto.
🧾Dataeksport af konti og posteringer
I menuen Opsætning > Import/Eksport af data > Dataudveksling > Dataeksport kan du udlæse både konti og posteringer til CSV-filer.
Vi ændrede tidligere eksporten, så SAF-T kontonummeret altid blev prioriteret. Det har dog vist sig, at der også er behov for at få det oprindelige kontonummer med i eksporten.
Vi har i denne opdatering lavet en ændring, så fremover udlæses begge kontonumre. SAF-T kontonummeret udlæses i en ny kolonne yderst til højre i både konto- og posteringseksporten.
⚙️Øvrige ændringer
Rettet filtre i rapporten Projektoversigt, så skærmvisning, PDF og CSV altid viser de samme projekter
Optimeret oprettelse af nye regnskaber
Menupunktet "EG Support Portal" er omdøbt til "Start fjernsupport"
💡Vidste du...
Mange spørger, hvordan man hurtigst finder den rigtige vejledning, når man sidder midt i en opgave i Xena – her er et tip, som kan spare dig for både tid og søgning.
Spørgsmål: Hvordan finder jeg hurtigt en guide, når jeg fx skal afstemme moms eller lave en kreditnota?
Svar: Du kan spørge EG Sasha direkte. Vores AI-chatbot søger på tværs af alle vores guides og hjælpeartikler og finder relevante svar samlet ét sted.
Skriv for eksempel: “Hvordan afstemmer jeg min moms?” eller “Hvordan laver jeg en kreditnota?”
Sasha giver dig en trin-for-trin-vejledning og henviser til de relevante guides, så du hurtigt kan komme videre. Chatten åbner i et separat vindue, så du kan følge vejledningen og arbejde videre i Xena samtidig.
Hvis svaret ikke dækker dit behov, får du automatisk mulighed for at kontakte supporten, så du altid kan komme videre med din opgave.
Hold dig opdateret om nyheder i Xena
Ønsker du at modtage information om nye funktioner, forbedringer og vigtige opdateringer i Xena? Tilmeld dig vores opdateringsmail og bliv informeret, når der sker relevante ændringer i systemet.
Vi har samlet alle vores guides, blogindlæg, tidligere releasenoter og øvrige nyheder ét sted. Uanset om du søger hjælp til en specifik funktion i EG Xena eller bare vil holde dig opdateret, finder du det hele på vores hjemmeside.
Hvis du er i tvivl om hvilket format der skal benyttes, når du vil overføre betalinger til din bank, kan du finde din bank i listen nedenfor.
Alle banker i Norge benytter det samme format. Dét format understøtter vi. I Danmark bruges forskellige formater i de forskellige banker. Vi understøtter p.t. følgende banker og formater:
Danske Bank
Nordea Bank
BEC-format
Vestjysk Bank
Nykredit Bank
Arbejdernes Landsbank
Vestjysk Bank
Danske Andelskassers Bank
GrønlandsBANKEN
Fynske Bank
Lollands Bank
Lægernes Bank
Møns Bank
PenSam Bank
Merkur Andelskasse
Hvidbjerg Bank
Frørup Andelskasse
Andelskassen Fælleskassen
Faster Andelskasse
Frøslev-Mollerup Sparekasse
SDC Kasel-format
Borbjerg Sparekasse
Dragsholm Sparekasse
Facit Bank A/S
Forbrugsforeningen
Ikano Bank
Klim Sparekasse
Lån & Spar Bank
Middelfart Sparekasse
Rise Sparekasse
Rønde Sparekasse
Sparekassen Balling
Sparekassen Bredebro
Sparekassen Danmark
Sparekassen Djursland
Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn
Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Thy
Stadil Sparekasse
Sydjysk Sparekasse
Sønderhå-Hørsted Sparekasse
Bankdata-format
Djurslands Bank
Kreditbanken
Jyske Bank
Nordfyns Bank
Ringkjøbing Landbobank
Skjern Bank
SJF Bank
Sydbank
Er din bank ikke på listen?
Hvis du ikke ser din bank i listerne ovenfor, så kontakt support og angiv hvilken bank du ønsker at udlæse betalinger til. Alternativt kan du spørge din bank om hvilket format de understøtter