Opdatering 1 for maj 2023
- Emne
- Opdateringer
- Længde
- 2
Ny funktion: Download partneroversigten til CSV-fil
Download partneroversigten til CSV fil
Vi har nu tilføjet muligheden for at downloade partneroversigten som en CSV-fil. Knappen findes i bunden af dine partneroversigter (Salg/Køb > Partner > Partneroversigt).
De filtre, du vælger i toppen af oversigten, bestemmer også indholdet, du får eksporteret til filen.
Projektrapporten 'Ordreoversigt' kan nu indeholde "tomme ordrer"
Du finder rapporten via menuen Udskrifter > Projekt, fanen 'Ordreoversigt'.
Det nye felt 'Skjul tomme ordrer' findes øverst, og dit valg benyttes både på skærmen, når rapporten udskrives som PDF, og når du downloader rapporten som en CSV-fil.
En "tom ordre" defineres som, en ordre uden transaktioner, hvor alle kolonner i udskriften er = 0,00. Se et eksempel på en "tom ordre" nedenfor.
Deaktivering af automatisk rapportering
Automatisk rapportering af en udskrift bliver nu deaktiveret hvis:
- 'Næste kørselsdato' for rapportens afvikling ligger i en lukket regnskabsperiode, eller
- hvis der ikke er oprettet et regnskabsår for 'Næste kørselsdato'.
Når du har åbnet perioden eller oprettet regnskabsåret, skal du manuelt aktivere den automatiske rapportering igen.
Øvrige ændringer
- Det er ikke længere muligt at oprette en finanskladde med en negativ nummerserie.
- Ved kopiering af en opgave eller en hel ordre, kopieres vægten fra varerne nu med.
- Ved fletning af lokationer på lagervarer, opdateres den samlede lagerbeholdning fremover med det samme.
- Når du opretter en partner ved hjælp af søgning efter et GLN-nummer, tages der nu hensyn til det valgte land ved søgningen.
Vidste du, at du kan abonnere på vores nyhedsartikler og opdateringer? Du kan følge denne vejledning for opsætning af notifikationer.
Husk også at følge os på Facebook, hvor vi løbende informerer om nyt fra EG Xena.
- Udgivet