Gå til indhold

Opdatering 1 for februar 2023

Emne
Opdateringer
Længde
4 min. læsning

Ændret sortering ved søgning i ordreoversigten

Søgning i ordreoversigt

Når du åbner ordreoversigten, er listen sorteret, så du altid ser den nyeste ordre i toppen.

Denne sortering anvendes også, når du fremover søger i ordreoversigten. Tidligere sorterede vi søgeresultaterne efter bedste match med det indtastede søgeord.

Ændret søgning i ordreoversigten i Xena

 

Leverandørnavn i betalingsfiler

Når du fremover udlæser betalingsfiler i menuen 'Køb' -> 'Betalinger', udlæses nu din leverandørs partnernavn som 'Egen reference'. Tidligere udlæste vi leverandørens partnernummer, og i enkelte tilfælde bilagsnummeret på fakturaen.

Feltet 'Egen reference' er den tekst der udskrives på dit eget bankkontoudtog, så fremover vil det være lettere for dig at identificere hvem betalingen er sendt til, når du skal afstemme og udligne dine bankposter.

Nu udlæses leverandørnavn i betalingsfilerne fra Xena

 

Rapporten 'Momsafstemning'

Vi har lavet et par ændringer til rapporten 'Momsafstemning'. Nu gør vi det synligt, hvis der på en finanskonto er bogført med 2 forskellige fradragsprocenter. I så fald, vil kontoen listes 2 gange i rapporten. 

Derudover viser vi nu også i skærmvisningen eventuelle differencer pr. finanskonto. Tidligere var differencen pr. finanskonto kun en del af PDF-udskriften.

Momsafstemningsrapporten rettet i Xena

 

Genvejstast til søgning

Har du en liste vist frem i Xena, hvor du leder efter noget bestemt, men hvor listen ikke indeholder et felt til søgning? Så kan du altid bruge Chromes indbyggede søgefunktion til at finde det du leder efter.

LÆS MERE: Genvejstaster

Brug Chromes søgefunktion i Xena

 

Øvrige ændringer

  • Ved oprettelse af en betaling via partneren, er grænsen for hvor mange transaktioner man kan udligne ad gangen nu øget væsentligt. Præcist hvor mange du kan udligne ad gangen nu, afhænger af datamængden, f.eks. længden på fakturanumre m.m.
  • Ved oprettelse af varegruppe via kontoplanen, kan man ikke længere i dialogen vælge lagerstyring. Dette skal aktiveres direkte på varegruppen, og kræver at man har modulet 'Lagerstyring' installeret.
  • Tidligere kunne prisaftaler på en partner blokere for muligheden for at flette med anden partner. Dette er nu fjernet.
  • Ved kopi af et regnskab kopieres nu også valgte opgavestatus på ordrestatus typerne, samt opsætningen for ordrestatistik.
  • Nu kan evt. valgt filter for ordre i projektrapporten 'Medarbejderomkostninger' igen nulstilles, uden du behøver at genindlæse siden.
  • Det er ikke længere muligt, at slette en ordre som har en eller flere opgaver planlagt i kalenderen.

 

Ny bogføringslov 2023

Kravene til fremtidens digitale standard bogføringssystemer er nu trådt i kraft. Erhvervsstyrelsen har udstedt bekendtgørelserne, med ikrafttrædelse pr. 1. februar 2023.

Bekendtgørelserne er det første skridt i udmøntningen af bogføringslovens bestemmelser om digital bogføring, der dermed fastsætter de helt grundlæggende krav, til digitale standard bogføringssystemers understøttelse af danske virksomheders automatisering af både bogføring og indberetninger. EG Xena er et digitalt standard bogføringssystem og skal derfor tilpasses de nye krav. Du kan læse mere her eller følge vore temaside om emnet.

 

Vidste du, at du kan abonnere på vores nyhedsartikler og opdateringer? Du kan følge denne vejledning for opsætning af notifikationer.

Husk også at følge os på Facebook, hvor vi løbende informerer om nyt fra EG Xena.


Udgivet