Gå til indhold

Opdatering 1 for december 2024

Emne
Opdateringer
Længde
4 min. læsning

Salgspriser på ordreomkostninger

Beregning af salgspris på ordreomkostninger

Vi har forbedret beregningen af salgspriser på ordreomkostninger. Fra denne opdatering beregnes der automatisk en salgspris ved indtastning af ordreomkostninger med et varenummer, hvis varen ikke allerede har en salgspris. Tidligere blev salgsprisen kun beregnet for ordreomkostninger uden varenummer.

Salgsprisen beregnes som:
Kostpris + dækningsgrad (DG%) fra forbrugstypen.

Denne ændring sikrer, at alle nye ordreomkostninger, der registreres efter opdateringen, automatisk vil have en salgspris – uanset om de indtastes direkte på ordren, via skærmbilledet Ordreomkostninger, eller i Bilagsregistrering.

Beregning af salgspris på ordreomkostninger i Xena

 

Klar til nyt regnskabsår?

Vi nærmer os nytår, og dermed også regnskabsafslutning for mange af vores brugere. Du kan læse alt om årsafslutning i Xena i denne guide: Klar til nyt regnskabsår.

Vi vil også opfordre dig til at gennemgå din virksomheds nuværende beskrivelse af bogføringsprocedurer. Hvis der er sket ændringer i procedurerne i løbet af det seneste år, er det vigtigt, at du opdaterer dokumentet og gemmer den nye version som fremtidig dokumentation.

Beskrivelsen af bogføringsprocedurer udgør en integreret del af den nye bogføringslov. Du kan finde mere information om emnet her, hvor du også finder et link til Erhvervsstyrelsens standardskabelon, som de fleste virksomheder kan benytte.

 

Ny app på vej

Vi ser frem til snart at introducere en ny app i EG Xena-app-familien. Den nye app vil tilføre en række nye funktioner, primært relateret til fakturering af ordreomkostninger. Appen bliver betalbar, med en fast pris pr. regnskab.

Med appen får du mulighed for at:

  • Oprette en basis avanceopsætning til beregning af salgspriser på ordreomkostninger
  • Tilpasse avanceopsætningen individuelt for hver ordre baseret på forbrugstyper
  • Overføre omkostninger til fakturalinjer med tilføjelse af ekstra data såsom medarbejderens navn og notater
  • Gemme opsætninger som skabeloner for nem anvendelse på andre ordrer

Vi glæder os til at dele denne nye funktionalitet med dig og gøre din faktureringsproces endnu mere effektiv.

 

Øvrige ændringer

  • Fremover opdateres ordren automatisk, og med det samme, når der bogføres en delvis levering
  • Bilag, hvor finanskonteringens beløb er 0,00 kr., kan nu ikke længere bogføres
  • Appen 'Vigtige datoer' er opdateret med frister for momsindberetninger i 2025
  • Appen 'Avancerede prisaftaler' har ændret navn til 'EG Xena udvidede varepriser'

 

Ny integration fra BrightAnalytics

BrightAnalytics er en rapporteringsplatform, som visuelt kan præsentere data fra dit EG Xena regnskab. Med denne nye integration får du en grundig og visuel indsigt i din virksomheds økonomiske situation.

BrightAnalytics har lavet en integration til Xena, så de kan aflæse regnskabsdata i realtid og visualisere dem i dynamiske dashboards. Der kræves ingen opsætning i Xena, BrightAnalytics sørger for at skabe forbindelsen mellem de 2 systemer.

Læs om integrationen og find kontaktoplysninger til BrightAnalytics her.

Xena integrerer nu også med BrightAnalytics

 

 

Glædelig jul og godt nytår

Vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske jer en glædelig jul og et godt nytår. Hvis I har behov for assistance mellem jul og nytår, står vores supportafdeling klar til at hjælpe alle hverdage inden for vores sædvanlige åbningstider.

 

For kontakt til support, kan du skrive til mailadressen: support@xena.dk

Vidste du, at du kan abonnere på vores nyhedsartikler og opdateringer? Du kan følge denne vejledning for opsætning af notifikationer.

Husk også at følge os på Facebook, hvor vi løbende informerer om nyt fra EG Xena.


Udgivet