Gå til indhold

Opdatering 1 for oktober 2023

Emne
Opdateringer
Længde
3 min. læsning

Nyhed: Forbedringer til import i Omkostningsregistrering

 

Import i Omkostningsregistrering

I denne opdatering har vi gennemført en række forbedringer af CSV-importfunktionen i Omkostningsregistrering.

For det første har vi løst udfordringen med import af antal for aktiviteter med tilknyttede varenumre.

For det andet har vi inkluderet projektnavne fra filen i trin 4, hvilket giver dig mere information, når du skal tilknytte et projekt til en opgave i Xena. Hvis projektnavnet er for langt til at blive vist fuldt ud på linjen, kan du se det fulde projektnavn, ved at køre musen henover teksten.

Sidst, men ikke mindst, har vi implementeret en funktion til at huske alle konfigurationer for hver bruger, på tværs af alle trin. Dette betyder, at når du f.eks. tilknytter en medarbejder fra filen til en bruger i Xena, vil vi gemme denne konfiguration til fremtidige importeringer. Bemærk, at konfigurationen lagres i hver brugers browser, så hvis flere brugere anvender importfunktionen, vil de kun se deres egen gemte konfiguration. Vær også opmærksom på, at hvis en bruger sletter sin browsercache, vil konfigurationen blive nulstillet.

I denne guide kan du læse om kravene til filen der ønskes indlæst: Import til Omkostningsregistrering

Forbedringer til Import i Omkostningsregistrering

 

Øvrige ændringer

  • Rettet fejlplacering af momskode på forkert linje i bilagsregistrering
  • Mindre designopdateringer, bl.a. er overskriften i dialogerne nu ændret til semi-bold, samt marginer under filter-felter er justeret
  • Rettet en periodisk visningsfejl ved åbning af et bilag i bilagsregistrering
  • I engelske regnskaber laver vi nu korrekt formatering af automatisk aflæste beløb i bilagsregistrering

 

Har du lyst til at møde os?

Som et af EG Constructions hovedprodukter, deltager vi i EG Construction Days i november. Mød os i enten Aarhus, Odense eller Ballerup og hør om blandt andet vores arbejde med den nye bogføringslov. Vi vil også fortælle dig, hvordan Xena og andre EG-produkter kan integreres med hinanden og hvordan det kan styrke din virksomheds daglige processer. Du kan læse mere om det gratis event og tilmelde dig her

 

Vidste du, at du kan abonnere på vores nyhedsartikler og opdateringer? Du kan følge denne vejledning for opsætning af notifikationer.

Husk også at følge os på Facebook, hvor vi løbende informerer om nyt fra EG Xena.


Udgivet