Opdatering 2 for november 2023
- Emne
- Opdateringer
- Længde
- 4
Nyhed: Designændring af topbar/menubar
Opdatering af bogføringsprocedurer
Vi nærmer os nytår, og dermed også regnskabsafslutning for mange af vores brugere. I denne sammenhæng vil vi gerne opfordre dig til at gennemgå din virksomheds nuværende beskrivelse af bogføringsprocedurer. Hvis der er sket ændringer i procedurerne i løbet af det seneste år, er det vigtigt, at du opdaterer dokumentet og gemmer den nye version som fremtidig dokumentation.
Beskrivelsen af bogføringsprocedurer udgør en integreret del af den nye bogføringslov. Du kan finde mere information om emnet her, hvor du også finder et link til Erhvervsstyrelsens standardskabelon, som de fleste virksomheder kan benytte.
Designændring af topbar/menubar
Topbaren i Xena er der hvor du finder genveje til generelle funktioner. Menubaren i Xena er der hvor du navigerer rundt i moduler og funktionalitet. I denne release har vi lavet følgende designændringer til både topbaren og menubaren:
- Menu til valg af regnskab er rykket over til højre
- Knap til at skjule/vise hovedmenuen er flyttet ned i venstre hjørne
- Ikon til valg af systemdato er flyttet over til højre
- Ikonerne i menubaren er opdateret
Tilmelding til NemHandelsRegistret
Vi har gjort det nemt for din virksomhed at blive registreret i NemHandelsRegistret direkte via Xena. Du finder funktionen under menuen: Opsætning > Virksomhed > Virksomhedsprofil, i boksen 'Elektronisk faktura'.
For at få adgang til denne funktion skal du først have opsat dit regnskab til elektronisk fakturering. Når denne opsætning er fuldført, kan du trykke på knappen 'NemHandel'. I dialogen der åbnes henter vi automatisk din virksomheds navn og CVR-nummer, så det eneste, du behøver at gøre, er at trykke på knappen 'Registrer'.
Læs mere om elektronisk fakturering her.
Styklister
Hvis du anvender styklister, har du sikkert oplevet, at det kan være svært at se, hvilke styklister en vare er indeholdt i. Du kan nu se det, ved at åbne varen og vælge fanen 'I stykliste'. Du kan herfra åbne styklisten via menuen ud for linjen (de 3 prikker).
For at bruge styklister kræver det, at du har installeret appen 'Lagerstyring' via Xena Appstore. Læs mere om styklister her.
Øvrige ændringer
- Partnerrapporten 'Posteringer' tager nu hensyn til hvis en postering er udlignet EFTER opgørelsesdatoen.
Den nye bogføringslov
Prøv vores quiz og find ud af, om du er 100-meter-mester i den nye bogføringslov og har styr på den betydning, som lovgivningens ændringer får for dig og din virksomhed.
Hvis du er i tvivl om hvorvidt din virksomhed er berørt af den nye bogføringslov, så kan du via Erhvervsstyrelsens hjemmeside få et overblik over, om din virksomhed skal bogføre digitalt, samt hvilke regler og frister, du skal være opmærksom på. Siden finder du her.
Vidste du, at du kan abonnere på vores nyhedsartikler og opdateringer? Du kan følge denne vejledning for opsætning af notifikationer.
Husk også at følge os på Facebook, hvor vi løbende informerer om nyt fra EG Xena.
- Udgivet