Gå til indhold

Xena opdatering - Juni 2020.1

Emne
Opdateringer

Juni måneds første release byder mest af alt på en række tilpasninger og rettelser. Desuden er der tilføjet en funktionalitet, så det bliver muligt at tilgå slettede brugeres indbakker.

Slettede brugeres indbakker

Det hænder, at der ender et bilag i en fratrådt medarbejders indbakke ved en fejl. Er du administrator, har du nu adgang til at se slettede brugeres indbakker i bilagsregistrering, og dermed også flytte bilagene til korrekt indbakke. 

 

 

Lagerførte varers gennemsnitspris

Hvis du benytter lagerstyring på varer i Xena, er det vigtigt at du læser denne ændring.

I Xena er der ingen spærring for at sælge en vare, som du ikke har på lager. Dette 'overtræk' af en vare bliver som bekendt bogført på finanskontiene 'Vareforbrug' og 'Varemodtagelse', til den sidst kendte gennemsnitspris. Samtidig justeres beholdningen i kolonnen 'Reserveret beholdning'.

Tidligere justerede vi ikke disse bogførte beløb, hvis vi senere købte varen til en anden pris, end den nuværende gennemsnitspris. Dette betød at den bogførte lagerværdi kunne blive for høj eller for lav og at dit vareforbrug, dermed også blev for højt eller lavt angivet. Dette resulterede i at den beregnede gennemsnitspris og blev for høj eller for lav. Dette har vi nu ændret. En uddybende beskrivelse, med et tilhørende eksempel på fremtidig håndtering, er fuldt beskrevet her.

 

Øvrige rettelser

  • Justeret margin på Xena standard tilbudsrapport
  • Ved import af CSV fil i finanskladden, ignorerer vi nu debet/kredit kolonne med nul i beløb.
  • Rapporten 'Partnerstatisk' viser nu altid beløb i regnskabsvalutaen
  • Filter for bærer og formål er nu tilføjet til projektrapporten 'Ordreoversigt'
  • Rettelse til dato-filter på momskoder, fanen 'Posteringer'
  • Rettelse til download af rapporten 'Momsafstemning' 
  • Rettelse til download af rapporten 'Fakturaliste'
  • Rettelse til den norske momsopgørelsesrapport
  • Ændring til håndtering af afrunding af både beløb og momsbeløb ved afsendelse af elektroniske fakturafiler (danske OIOUBL og norske EHF filer)

 

Vidste du at?

Xena appstore er fyldt med muligheder, som kan tilføjes til dit regnskab og give dig mere værdi i hverdagen. Hvis du f.eks oplever behov for ekstra fakturaopfølgning, herunder tilpassede rykkerforløb eller inkassohåndtering, så vil vi til enhver tid henvise til vores samarbejdspartner Equity Credit Management (tidligere kendt som Hokas). Det er altid muligt at få en demo af deres funktionalitet og du kan kontakte dem her. Integrationen til Xena er gratis.

 

Næste opdatering

Vi ser frem til at frigive en spændende ny feature senere i denne måned, nemlig automatiseret import af bankposteringer, fra samtlige nordiske banker. Meget mere om dette i vores næste release note. 

 

Har du set alle de nye funktioner vi har frigivet tidligere? Hvis ikke, kan du altid finde dem her.

Team Xena ønsker dig god fornøjelse med denne måneds nye tilføjelser. Husk at følge os på både Facebook og Twitter, hvor vi løbende informerer om nyt.


Udgivet