I denne opdatering har vi gjort det lettere hurtigt at se, om der er vigtig information eller kendte fejl i Xena, ved at tilføje en farvet prik ud for menupunktet Driftstatus. Derudover har vi opdateret flere af Xena appsene med fejlrettelser og forbedringer. Læs herunder om de enkelte ændringer.
🔔Driftstatus
Når der er vigtig information til jer brugere, eller hvis der opstår fejl, som vi ønsker at gøre opmærksom på, bliver siden Driftstatus opdateret med alle relevante oplysninger.
For at gøre det nemmere hurtigt at se, om der er vigtig information, vises nu en farvet prik ud for menupunktet Driftstatus. Prikken angiver den aktuelle status:
🟢 Grøn = Alt er OK 🟡 Gul = Der er vigtig information eller fejl rapporteret 🔴 Rød = Xena er ikke tilgængelig
Hvis status er gul eller rød, åbnes siden Driftstatus automatisk, når du starter en chat med supporten.
🔧Opdatering af Xena apps
I lørdags opdaterede vi EG Go, EG Log, Kvalitetssikring og Kalender. I denne forbindelse blev følgende rettet:
EG Go Opsætning:
Kopiering af indstillinger fra medarbejder til medarbejder virker igen.
Forbrugstyper med 0% i margin gjorde at EG Go opsætninger ikke kunne gemmes.
EG Go:
Kundesalgspriser hentes nu korrekt ved registrering af varer og timer i EG Go.
EG Log
Billeder fra EG Log bevarer nu deres originale størrelse, når de hentes ind i Xena.
Kvalitetssikring
Det var tidligere ikke altid muligt at udskrive et kvalitetssikringsskema – hverken i EG Log eller på salgsordren. Dette er nu rettet.
Kalender
Helligdage vises nu med korrekte oversættelser på dansk, norsk og engelsk.
⚙️Øvrige ændringer
Højden på dialogen til tilføjelse eller redigering af det kreditkort, der er tilknyttet dit Xena-abonnement, er justeret. Det er derfor ikke længere nødvendigt at scrolle for at se alle oplysninger.
Det er nu igen muligt at generere en backup.
💡Vidste du...
Vi får ofte gode spørgsmål fra brugerne, her er et tip, som mange kan få glæde af.
Spørgsmål: Skal jeg opdatere min bogføringsprocedure i forbindelse med årsafslutning?
Svar: Det er ikke defineret i bogføringsloven, hvor ofte man skal opdatere sin bogføringsprocedure. Vores anbefaling er, at du laver en fast rutine for opdatering – fx hvert kvartal. Alt, hvad du beskriver i dine bogføringsprocedurer, skal altid være opdateret, så det er en god idé at gennemgå dokumentet med jævne mellemrum i løbet af regnskabsåret.
Tip: Gem din bogføringsprocedure på dit regnskabsår i Xena, så du altid let kan finde den igen:
Gå til Finans > Primoposteringer
Vælg det aktuelle regnskabsår
På fanen Dokumenter i højre side kan du uploade din bogføringsprocedure
For hver ny version kan du enten:
uploade et nyt dokument, eller
uploade en ny version af det eksisterende dokument.
Sådan uploader du en ny version:
Tryk på dokumentet for at åbne dokumentegenskaberne.
Scroll ned og vælg fanen Versioner.
Tryk på Opret, og upload den nye version af bogføringsproceduren.
(Valgfrit) Giv den nye version en bemærkning via Ændre versionsnotat i menuen.
Hold dig opdateret om nyheder i Xena
Ønsker du at modtage information om nye funktioner, forbedringer og vigtige opdateringer i Xena? Tilmeld dig vores opdateringsmail og bliv informeret, når der sker relevante ændringer i systemet.
Vi har samlet alle vores guides, blogindlæg, tidligere releasenoter og øvrige nyheder ét sted. Uanset om du søger hjælp til en specifik funktion i EG Xena eller bare vil holde dig opdateret, finder du det hele på vores hjemmeside.
Vores samarbejde med Pairy sikrer at Xena kan integreres med de syv mest populære webshops.
Online salg vokser markant
Under coronapandemien er salg på internettet vokset markant. Mange webshops har sat nye salgsrekorder fordi folk nu stort set kun handler hjemmefra. Udbyderne af webshops oplever også en større efterspørgsel.
Fx fortæller DanDomain i et interview at de nu har tre gange større salg af webshops: "Lige siden starten af corona har vi været i kontakt med flere butiksejere, der gerne vil oprette en webshop så hurtigt som muligt. Og efterspørgslen på webshops er kun blevet større og større siden da."
Den optimale løsning
For at en online butik fungerer i det lange løb er det vigtigt at din webshop og dit regnskabssystem spiller godt sammen. Uden en god integration skal du i værste fald manuelt indtaste oplysninger om ordrer, kunder og varer i regnskabssystemet.
Den optimale løsning er at systemerne automatisk udveksler disse informationer. Og det er lige netop hvad vi understøtter.
Forbind din webshop med Xena
I samarbejde med Pairy, kan Xena tale sammen med hele syv af de mest populære webshops:
DanDomain
Magento 2
Scannet
Shopify
SmartWeb
Wannafind
WooCommerce
Du kan læse om alle integrationerne i vores appstore (vælg kategorien "webshops"). Pairy hjælper med alt opsætning og support af integrationen. Du kan læse mere om Pairy her.
Bemærk at Xena tidligere selv har tilbudt integration med webshops fra Wannafind og SmartWeb, men disse nu er udgået. Det er vores anbefaling at erstattet den gamle integration med en af de nye integrationer fra Pairy. Kontakt vores support hvis du har brug for hjælp til at skifte.