I denne opdatering har vi lavet en mindre forbedring af feltet Noter i bilagsregistrering. Derudover har vi rettet en række fejl og finjusteret flere funktioner på tværs af Xena. Læs mere om ændringerne herunder.
📝Bilagsregistrering
Sektionen Note i Bilagsregistreringer blevet reduceret i størrelse, da mange brugere oplevede, at det fyldte for meget i skærmbilledet. Er der mere end 3 linjer med noter, kan du enten scrolle i teksten, eller udvide feltet ved at trække i nederste højre hjørne med musen.
Hvis du ikke bruger noter, kan du folde sektionen helt sammen. Skulle du senere få brug for det, kan du blot folde sektionen ud igen — og Xena husker automatisk indstillingen til næste gang.
💰Varsling om prisændring fra 1. januar 2026
Hos EG Xena sætter vi en ære i at have en enkel og gennemsigtig prisstruktur. Du betaler kun for de brugere og apps, du faktisk anvender, og du kan frit justere op eller ned efter behov.
Fra 1. januar justerer vi prisen på nogle af vores produkter. Formålet er at dække de stigende omkostninger til udvikling og drift af et robust og sikkert system, der kan understøtte små og mellemstore virksomheder.
Mere information følger senere.
⚙️Øvrige ændringer
På fanen Fakturering på ordrer kan du nu bruge tabulator i Forbrugstyper-feltet til at skifte mellem felter samt oprette en ny linje.
Det er nu igen muligt at slette finanskonti og momskoder uden fejlmeddelelser.
I Lageroptællingskladder er der tilføjet en ny guide til lageroptælling i Xena.
Flere rapporter viste tidligere ingen data, før der blev angivet et filter. Dette er nu rettet.
👥Tilmelding til brugerpanel
Vil du være med til at præge udviklingen af Xena?
Tilmeld dig vores brugerpanel via formularen nedenfor og få mulighed for at teste prototyper, dele din feedback og påvirke de funktioner, der udvikles fremover. Som deltager giver du os værdifuld indsigt i, hvordan vi kan gøre Xena endnu bedre for dig og andre, der bruger systemet i hverdagen.
Omfang og vilkår
Du bliver involveret højst 4 gange om året
Typisk maks. 15 minutter pr. gang
Alt foregår online
Du kan til enhver tid framelde dig
Det eneste du skal gøre, er at tilmelde dig via linket herunder.
Vi værdsætter din tid — og hvert eneste bidrag, stort som småt, hjælper os med at skabe et endnu bedre Xena.
💡Vidste du...
Vi får ofte gode spørgsmål fra brugerne, her er et tip, som mange kan få glæde af.
Spørgsmål: Hvordan kan jeg generelt få vist lidt mere data på min skærm?
Svar: Det er ikke muligt at styre præcis hvilke sektioner eller kolonner, der vises i skærmbillederne. Til gengæld kan du få et bedre overblik ved at justere skriftstørrelsen i din browser. Med en mindre skriftstørrelse får du automatisk plads til flere data på skærmen, hvilket gør det nemmere at arbejde hurtigt og effektivt.
Du kan nemt zoome ind eller ud i Chrome-browseren ved at bruge genvejene Ctrl + plus og Ctrl + minus, indtil du finder den visning, der passer bedst til dig og din arbejdstilgang.
Herunder kan du se et eksempel på, hvordan dette ændrer visningen i rapporten Ordreoversigt. Hvis du har svært ved at se de to eksempler, kan du prøve at trykke Ctrl + plus et par gange for at zoome ind i browseren, så alt vises større.
Denne version er vist med 100% zoom (standardindstillingen)
Denne version er vist med 80% zoom — læg mærke til, at der vises mere tekst i kolonnen Notat.
Hold dig opdateret om nyheder i Xena
Ønsker du at modtage information om nye funktioner, forbedringer og vigtige opdateringer i Xena? Tilmeld dig vores opdateringsmail og bliv informeret, når der sker relevante ændringer i systemet.
Vi har samlet alle vores guides, blogindlæg, tidligere releasenoter og øvrige nyheder ét sted. Uanset om du søger hjælp til en specifik funktion i EG Xena eller bare vil holde dig opdateret, finder du det hele på vores hjemmeside.
Gratis integration mellem Xena og CrediWire giver dig et stærkt værktøj til analysering af din virksomheds fremgang.
Integration til systemet CrediWire er gratis via Xenas appstore. CrediWire præsenterer dit regnskabs nøgletal på overskuelig måde, kommer med tips til hvor du kan forbedre din virksomhed og du kan sammenligne dine resultater med andre i samme branche.
Nu også med driftsbudget
CrediWire har for nyligt udvidet deres løsning med driftsbudget. Det er også med i den gratis integration til Xena. Nu kan du altså på baggrund af dine regnskabsdata lægge budget for driften og holde øje med om de overholdes.
Budgetterne kan indeksreguleres og bruges sammen med alle de andre funktioner i CrediWire. Budgetskabelonen tager udgangspunkt i dine historiske tal. Det er altså hurtigt at lave budget med en realistisk sammenhæng mellem din nuværende økonomi og fremtiden.
Øvrige funktioner
Nogle af de andre muligheder med CrediWire er:
KPI (key point of interest) – Systemet holder øje med de tal som er mest interessant for dig og din forretning.
Rapporter – Følg i realtid dine nøgletal for virksomheden for at se hvordan det går i forhold til dine mål, budgetter og andre i samme branche.
Deling af data med bank, revisor, investorer – Del med de personer som har interesse i din virksomhed. CrediWire har fx indgået partnerskab med Nordea for at sikre en smidig overførsel af data.
Video om CrediWire
Hvis du allerede bruger CrediWire og Xena, skal du blot gå til Xena Appstore og installere integrationen til CrediWire. Du er klar på få minutter.
Med integrationer, fx til CrediWire, kan du forbinde dine systemer med Xena og samle den daglige drift i ét system. Den unikke tovejsintegration vi tilbyder, gør at dine systemer og Xena kan snakke sammen og udveksle informationer.