Denne opdatering introducerer Xenas nye logo, giver bedre understøttelse af SAF-T standardkontoplanen og indeholder en mindre teknisk forbedring i bilagsregistreringen.
🎨 Designændringer – nyt Xena-logo
I denne release har vi påbegyndt implementeringen af Xenas nye logo. Du vil allerede nu kunne se logoet i topbaren, når du er logget ind i Xena, samt på alle vores egne apps i App Store.
Udrulningen sker gradvist, og det nye logo vil løbende blive synligt flere steder i Xena.
🧾SAF-T standardkonto ved opret varegruppe
Det er nu muligt at angive en SAF-T standardkonto allerede ved oprettelse af nye varegrupper via kontoplanen.
Kolonnen SAF-T Standardkonto anvendes til at angive kontonumre i henhold til den offentlige standardkontoplan. Når feltet er udfyldt, er det dette kontonummer, der benyttes ved dataudtræk via: Opsætning > Import/Eksport data > Dataudveksling.
Bemærk: Indtast kun et kontonummer, hvis det er relevant for dig at kunne bogføre på den enkelte konto (gælder for Nettoomsætning og vareforbrug).
📘Ny offentlig standardkontoplan
I januar blev der frigivet en ny version af den danske offentlige standardkontoplan, herunder opdaterede guides og retningslinjer for brugen.
Det er for eksempel nu præciseret, at det er tilladt at dimensionere kontoplanen horisontalt, dvs. oprette ekstra konti ved at tilføje cifre eller tegn efter et eksisterende kontonummer.
Eksempel på horisontal dimensionering:
2560 – Driftsomkostninger, varebiler
2560-1 – Brændstof FF12345
2560-2 – Brændstof LL67890
Vertikal dimensionering er ikke tilladt, da disse kontonumre er reserveret til myndigheder mv. Det er derfor ikke tilladt at oprette f.eks.:
2561 – Brændstof FF12345
2562 – Brændstof LL67890
Herunder link til den nye standardkontoplan, hvor du også kan læse mere om retningslinjerne for korrekt brug: ➡️ Link til guide om standardkontoplanen
⚙️Øvrige ændringer
Tidligere blev ordreomkostninger i bilagsregistrering valideret forskelligt, afhængigt af om omkostningerne skulle godkendes af en ordreansvarlig eller ej. Dette er nu ensrettet, så de samme valideringsregler altid anvendes. Det betyder, at både opgavenummer og forbrugstype nu altid er påkrævet.
Hold dig opdateret om nyheder i Xena
Ønsker du at modtage information om nye funktioner, forbedringer og vigtige opdateringer i Xena? Tilmeld dig vores opdateringsmail og bliv informeret, når der sker relevante ændringer i systemet.
Vi har samlet alle vores guides, blogindlæg, tidligere releasenoter og øvrige nyheder ét sted. Uanset om du søger hjælp til en specifik funktion i EG Xena eller bare vil holde dig opdateret, finder du det hele på vores hjemmeside.
Først var det 50%. Så pr. 01.01.2014 blev det 75% og nu pr. 01.01.2015 er der fuld fradrag for moms på hotelovernatninger.
100% styr på momsen - også når der ikke er 100% fradrag.
I Xena kan du angive på en udgiftskonto hvor stor del af momsen som er fradragsberettiget. Hvis du har angivet 75% på konto for hotelovernatninger, så skal du altså huske at få den rettet til 100%
Og husk at det kun gælder for overnatningen. Fortæring (typisk din morgenmad) i forbindelse med overnatningen skal fremgå af regningen fra Hotellet. Denne fortæring er der kun 25% af de 25% moms der er fradrag for, så denne konto (Fortæring) bør oprettes i Xena med 25% moms, men med 25% fradrag.
Det lyder kompliceret, men hvis du én gang for alle opretter kontoen for hotelophold og fortæring rigtig i Xena, så holdes der helt automatisk styr på at din momsafregning også bliver rigtig!
Læs meget mere om begrænset momsfradrag og opsætning af dette i Xena i Xenapedia.