Gå til indhold

Opdatering 3 for september 2025

Emne
Opdateringer
Længde
4 min. læsning

Webinar med Håndværker.dk

Her får du et overblik over de seneste forbedringer og nye funktioner i Xena. Denne gang kan vi bl.a. præsentere et webinar med Håndværker.dk samt nye muligheder ved søgning i opgaver. 

Webinar med Håndværker.dk

Med integrationen til Håndværker.dk kan du koble dine tilbud og betalingsaftaler direkte til din EG Xena-løsning.

Det betyder, at dine kunder kan betale hurtigt og sikkert – fx med MobilePay eller kreditkort – samtidig med at du får en strømlinet arbejdsgang, der styrker din forretning og minimerer risikoen for manglende betalinger.

👉 Vil du høre mere om, hordan du kan sikre at få dine penge med den nye BetalingsSikkerhed, anbefaler vi, at du tilmelder dig det kommende webinar, som afholdes den 7. oktober kl. 10-11. Det er gratis at deltage.

Tilmeld dig her

Kundenavn og adresse ved søgning i opgaver

Et længe efterspurgt ønske er nu opfyldt: Når du søger efter opgaver, vises nu både opgavens beskrivelse, kundens navn og adresse.

Dette gælder ved søgning i:

  • Bilagsregistrering
  • Kassekladde
  • Omkostningsregistrering

Skærmbilleder til import opdateret

Alle skærmbilleder til import af data er blevet opdateret. Som bruger vil du ikke opleve de store ændringer, men i enkelte importdialoger kan du se:

  • Flyttede felter
  • Flere valgmuligheder for datoformatering

Øvrige ændringer

  • Rapporten Partnersaldo, aldersfordelt blev tidligere ikke udlæst kommasepareret – dette er rettet.
  • Det er nu igen muligt at danne rykkeroversigten med en dato frem i tid.

 

Vidste du...

Vi får ofte gode spørgsmål fra brugerne, her er et tip, som mange kan få glæde af.

Spørgsmål:
Jeg bliver ved med at se samtlige af mine opgaver, når jeg søger i fx bilagsregistrering. Hvordan kan jeg sortere de fakturerede opgaver fra, så jeg kun ser igangværende opgaver?

Svar:
Når du søger efter opgaver i Bilagsregistrering og i Kassekladden, kan du vælge, at opgaver med en bestemt opgavestatus ikke skal vises i resultatlisten. Sådan gør du:

  1. Gå til Opsætning > Ordreopsætning > Opgavestatus
  2. Vælg opgavestatus Faktureret
  3. Fjern flueben i Vis i Bogføring

Næste gang du søger, vises de fakturerede opgaver ikke længere.

👉 Hvis nogle fakturerede opgaver stadig fremgår, kan det skyldes, at de ikke har den korrekte opgavestatus. Du kan kontrollere dette i rapporten:

  1. Udskrifter > Projekt > Ordreopgavestatus
  2. Sæt filteret Faktureret = Faktureret
  3. Gennemgå listen for hver opgavestatus – alle bør have opgavestatus Faktureret

For opgaver, hvor status ikke stemmer, kan du:

  1. Højreklikke på opgaven og vælge Åbn i ny fane
  2. Sætte opgavens status til Faktureret
  3. Lukke fanen og fortsætte til næste opgave

 

Hold dig opdateret om nyheder i Xena

Ønsker du at modtage information om nye funktioner, forbedringer og vigtige opdateringer i Xena? Tilmeld dig vores opdateringsmail og bliv informeret, når der sker relevante ændringer i systemet.

 

Vi har samlet alle vores guides, blogindlæg, tidligere releasenoter og øvrige nyheder ét sted. Uanset om du søger hjælp til en specifik funktion i EG Xena eller bare vil holde dig opdateret, finder du det hele på vores hjemmeside.

👉 Besøg Xenapedia – vores side med guides

👉 Besøg vores hjemmeside hvor du kan følge med i vores blogindlæg og øvrige nyheder

✉️ Har du brug for hjælp? Skriv til os på: support@xena.dk

📣 Husk også at følge os på Facebook, hvor vi løbende informerer om nyt fra EG Xena.


Udgivet