Gå til indhold

Opdatering 2 for november 2024

Emne
Opdateringer
Længde
4 min. læsning

Ændringer til Bilagsregistrering

I denne release har vi foretaget flere forbedringer i bilagsregistreringen. Læs om ændringerne herunder.

Begræsning i valg af indbakke

Fremover vil det kun være brugere med rollen Administrator eller Bogholder, der kan vælge en anden indbakke end deres egen.Desuden kan bogholdere nu også vælge indbakker for fratrådte medarbejdere, hvilket tidligere kun var muligt for administratorer.

 

Nyt datofilter

Vi har introduceret et nyt filter, der gør det muligt at begrænse visningen af bilag til et specifikt datointerval.

  • Hvis ét af datofelterne står tomt, vises også bilag uden en registreret dato
  • Samtidig er filteret for bilagsstatus blevet flyttet, så det nu ligger samlet med datofilteret for en mere intuitiv brugeroplevelse

 

BetalingsID på elektroniske fakturaer

Når du fremover modtager elektroniske fakturafiler i bilagsregistreringen, vil evt. FIK-betalingsoplysninger nu også blive vist. FIK-betalingsoplysninger er placeret øverst på fakturan, sammen med bankkontonummer (hvis oplyst), så du ikke længere behøver at scrolle for at finde det.

Bemærk: Disse ændringer gælder kun for nye fakturaer, der modtages i bilagsregistreringen.

 

Øvrige ændringer

  • Genvejstasterne i bilagsregistreringen fungerer nu, selvom markøren ikke er placeret i et felt på bilaget
  • Du behøver ikke længere trykke på tabulator 2 gange for at skifte til næste felt i bilagsregistreringen
  • Bilag med ordreomkostninger, hvor finanskonteringens beløb er 0,00 kr., kan nu ikke længere bogføres
  • Rapporten Projektbudget viser nu korrekt filtrering

 

Varsling om prisændring fra 1. januar 2025

Hos EG Xena sætter vi en ære i at have en enkel og gennemsigtig prisstruktur. Du betaler kun for de brugere og apps, der anvendes i dit regnskab, og du kan frit justere op eller ned, når det passer dig.

Fra 1. januar vil vi hæve prisen for nogle af vores produkter. Denne ændring er nødvendig for at dække omkostningerne til udvikling og drift af et robust og sikkert system, der imødekommer behovene hos små og mellemstore virksomheder.

Yderligere information følger.

 

Hurtigere betaling via MobilePay eller kreditkort 

Du kan nu tilføje ny funktionalitet i EG Xena, der giver dig mulighed for at vælge MobilePay eller direkte kreditkortbetaling som en betalingsmulighed over for dine kunder.

Hvis din virksomhed ønsker at være en af de første brugere, i en gratis test periode, kan du skrive dig op via nedenstående formular, så vender vi tilbage til dig med nærmere information. 

Øvrigt

For kontakt til support, kan du skrive til mailadressen: support@xena.dk

Vidste du, at du kan abonnere på vores nyhedsartikler og opdateringer? Du kan følge denne vejledning for opsætning af notifikationer.

Husk også at følge os på Facebook, hvor vi løbende informerer om nyt fra EG Xena.


Udgivet