Opdatering 1 for januar 2024
- Emne
- Opdateringer
- Længde
- 2
Ny funktion: Kvittering for tidsregistreringer
Kvittering for tidsregistreringer
Inden for visse overenskomster, inden for byggebranchen, stilles der lovkrav om, at medarbejdere skal modtage kvitteringer for tidsregistreringer de har indberettet digitalt. Dette sikrer, at medarbejdere til enhver tid, også efter eventuel fratræden, har dokumentation i form af en kvittering, der præcist afspejler indberetningerne. Denne kvittering kan så sammenholdes med lønsedlen.
Xena er nu udvidet med denne funktionalitet, så du kan aktivere kvitteringer for de medarbejdere der er omfattet af kravet. Læs mere om den nye funktion her.
EG Xena er godkendt til den nye bogføringslovs krav
Vi har set frem til at kunne dele med vores brugere, at EG Xena nu er officielt godkendt af Erhvervsstyrelsen som et digitalt standardbogføringssystem, der overholder alle krav fra den nye bogføringslov.
Alle systemer, der har opnået denne godkendelse, har modtaget et registreringsbevis. Xena har i den forbindelse fået tildelt registreringsbevisnummer fob187987.
Læs mere her.
Registrering i NemHandelsRegistret
NemhandelsRegistret er et digitalt kontaktregister, hvor alle danske virksomheder og myndigheder, som accepterer digitale forretningsdokumenter, er registreret.
Vi har gjort det nemt for din virksomhed at blive registreret i NemHandelsRegistret direkte via Xena. Du finder funktionen under menuen: Opsætning > Virksomhed > Virksomhedsprofil, i boksen 'Elektronisk faktura'.
Læs mere om tilmelding til NemHandelsRegistret i denne guide.
Klar til 2024
Efter mange måneders fokuseret udvikling omkring den nye bogføringslov, ser vi frem til at kunne lave andre opgaver i år. Bland andet kommer vi til at udvide flere af vores projektrapporter med flere nøgletal og en bedre visning af rapportens indhold. Som altid, kan du følge med i arbejdet med udvidelsen af EG Xenas funktionalitet via vores opdateringer, som gennemføres fast hver anden uge.
Vi ønsker alle vores brugere et godt nytår!
Vidste du, at du kan abonnere på vores nyhedsartikler og opdateringer? Du kan følge denne vejledning for opsætning af notifikationer.
Husk også at følge os på Facebook, hvor vi løbende informerer om nyt fra EG Xena.
- Udgivet