Årets første opdatering indeholder understøttelse af SAF-T standardkonti direkte på varegrupper samt en vigtig påmindelse om bogføringsloven og digitale krav.
🧾SAF-T standardkonto tilføjet til varegrupper
Det er nu muligt at angive en SAF-T standardkonto direkte på varegrupper for hver kontotype. Tidligere kunne SAF-T kontonumre kun registreres via kontoplanen, men med denne ændring får du større fleksibilitet i opsætningen.
Kolonnen SAF-T Standardkonto bruges til at angive kontonumre i henhold til den offentlige standardkontoplan. Når feltet er udfyldt, er det dette kontonummer, der anvendes, når du udtrækker data via Opsætning > Import/Eksport data > Dataudveksling.
I henhold til den nye bogføringslov skal du enten:
omdøbe dine egne kontonumre, så de følger standardkontoplanen, eller
udfylde kolonnen SAF-T Standardkonto på alle relevante konti.
Hvis der er sket ændringer i din virksomheds arbejdsgange det seneste år, bør beskrivelsen af bogføringsprocedurer opdateres og gemmes som gyldig dokumentation. Vi anbefaler, at dokumentet gemmes direkte på den relevante regnskabsperiode i Xena.
Beskrivelsen af bogføringsprocedurer er en central del af den nye bogføringslov. Du kan læse mere om kravene og finde Erhvervsstyrelsens standardskabelon via linket ➡️ her.
⚙️Øvrige ændringer
Flere rapporter gav tidligere fejl ved download af CSV- og XML-filer, hvis datofelter stod tomme. Dette er nu rettet for størstedelen af rapporterne, og vi arbejder videre med resten i kommende releases.
Der er tilføjet fire nye aktivitetstyper i standardopsætningen. Bemærk, at disse kun tilføjes nye regnskaber, der oprettes fremadrettet:
8603
Barsel/fædreorlov
8607
Forældreorlov
8110
Optjent flextid
8111
Afholdt flextid
📅 Nyt regnskabsår?
Hvis din virksomheds regnskabsår følger kalenderåret, er det nu tiden til at få oprettet næste regnskabsår i Xena.
Du opretter og vedligeholder dine regnskabsår her: Opsætning > Finansopsætning > Regnskabsår. ➡️ Læs mere i guiden: Klar til nyt regnskabsår.
🏛️ Digital bogføring er nu et lovkrav for flere virksomheder
Fra 1. januar 2026 er det blevet et lovkrav for mange personligt ejede virksomheder og foreninger at anvende et registreret digitalt bogføringssystem.
Kravet gælder virksomheder med en nettoomsætning på over 300.000 kr. i to sammenhængende år og forventes at berøre en stor del af de cirka 120.000 selvstændige, der anvender virksomhedsordningen. ➡️Læs mere om den nylige udvidelse af bogføringsloven
💡Vidste du...
Vi får ofte gode spørgsmål fra brugerne, her er et tip, som mange kan få glæde af.
Spørgsmål: Hvordan kan jeg få en oversigt over alle bilag på tværs af indbakkerne?
Svar: Brugere med rollerne Administrator eller Bogholder kan få en samlet oversigt over alle bilag på tværs af indbakkerne i regnskabet, ved at vælge Alle i feltet hvor du kan vælge mellem indbakkerne. Herefter vises alle bilag i regnskabet – uanset hvilken indbakke de ligger i.
Filteret Alle kan kombineres med de øvrige filtre i indbakken. I dette eksempel ser jeg alle bilag på tværs af indbakker som p.t. er parkeret:
I dette andet eksempel ser jeg alle aktive bilag med dato til og med 31/12-2024. Dette filter kan bruges for at sikre, at alle bilag i en bestemt momsperiode er bogført.
Hold dig opdateret om nyheder i Xena
Ønsker du at modtage information om nye funktioner, forbedringer og vigtige opdateringer i Xena? Tilmeld dig vores opdateringsmail og bliv informeret, når der sker relevante ændringer i systemet.
Vi har samlet alle vores guides, blogindlæg, tidligere releasenoter og øvrige nyheder ét sted. Uanset om du søger hjælp til en specifik funktion i EG Xena eller bare vil holde dig opdateret, finder du det hele på vores hjemmeside.
Opdateret design og understøttelse af flere typer QR- og stregkoder
Designændringer i appstore og kalenderen
Vi laver løbende forbedringer til vores eksisterende design, og denne gang er det visningen af app detaljer i Xena appstore, som har fået et designløft. Også planlægningskalenderen har ændret sig lidt og fået nye knapper, filtre, felter og hjælpetekster.
Scan af QR-koder
Tidsregistreringsappen EG Go har fået reetableret muligheden for at scanne QR-koder. Det kan du bruge ved forbrugsregistrering på opgaver.
Nu understøtter vi også endnu et stregkodeformat. Det nu er muligt at scanne følgende stregkodetyper:
EAN-8
EAN-13
Code 128
Eksempel på en QR-kode:
Øvrige ændringer:
Visning af e-mailadresser i bilagsregistreringen og opsætningen af en medarbejder er ændret til links, for hurtig afsendelse af e-mails.
Der kan nu slettes en signatur, fra endnu ikke færdigmeldte kvalitetsikringsskemaer i projektmodulet.
Vi ønsker dig god fornøjelse med disse nye tilføjelser. Husk at følge os på Facebook eller vores blog, hvor vi løbende informerer om nyt.