Gå til indhold

Se, hvordan vi selv fejrede EG Xenas fødselsdag

Emne
Nyheder
Længde
4 min. læsning

Efter en måneds fejring både for jer og for os selv er det tid til at slå en krølle på den seneste måned. Hør bl.a. fra to medarbejdere, som har været med til at udvikle EG Xena i mange år

Vi håber, at I har fulgt med i vores fødselsdagsfejring og læst nogle af de historier, vi er meget stolte af. Vi har nydt at dele fejringen med jer, men vi har også selv fejret fødselsdagen på behørig vis.

Interne fejringer

Allerede da vi planlagde indsatsen, havde hele teamet mulighed for at komme med gode idéer til, hvordan vi kunne markere fødselsdagen, og vi idégenererede på kryds og tværs. Det resulterede bl.a. i disse polaroidbilleder, hvor vi illustrerer fire højdepunkter i EG Xenas levetid.

Fire polaroidbilleder

Derudover fejrede vi fødselsdagen på kontoret i Aalborg, hvor vi fik besøg af to centrale skikkelser i tilblivelsen af EG Xena, herunder den tidligere ejer, som solgte Xena til EG i 2017. Dagen blev afsluttet med en middag for EG Xenas danske medarbejdere.

Fem medarbejdere fejrer EG Xena

Mange år med EG Xena

Teamet, der til dagligt arbejder med udviklingen af EG Xena, består af erfarne folk, der har været med i mange år, og nye kræfter, som bidrager til en gruppedynamik, som vi er meget glade for. Det skaber en arbejdsglæde, som vi sætter pris på hver dag. Teamet, der bl.a. inkluderer udviklere, designer og testere, består i dag af 13 medarbejdere, fordelt på kontorerne i Aalborg, Kolding og Warszawa.

Rasmus, der er Senior Software Developer på EG Xena, har været med siden de første features blev udviklet for mere end ti år siden, så han ved om nogen, hvor EG Xena kommer fra: "Idéen var at udvikle et regnskabsprogram, der fungerede på en anden måde end det, man var vant til. Det skulle f.eks. være muligt at lave bilagsregistrering uden at have en bogholder ansat," fortæller Rasmus.

Det er bl.a. denne tilgang, der har betydet, at Rasmus stadig udvikler på EG Xena: "Vi har altid haft mod til at bruge nye teknologier, og som udvikler kan jeg godt lide at have frihed til at sætte en teknologisk retning," fortsætter Rasmus.

En af dem, som har været tilknyttet EG Xena i forskellige roller siden EG opkøbte Xena, er Marianne, der i dag er Product Owner og styrer udviklingen af EG Xena i dagligdagen. "At se EG Xena udvikle sig fra et regnskabssystem til det fuldt udbyggede og værdifulde værktøj, som det er i dag, har været en fantastisk rejse. Jeg har virkelig nydt at høre fra vores tidlige kunder. Den slags kommentarer holder os motiverede og ivrige efter at fortsætte med at forbedre EG Xena," forklarer hun.

Om forholdet til kunderne fortsætter Marianne: "Jeg har virkelig set en positiv udvikling i samarbejdet mellem udviklingsteamet og vores brugere. Da jeg først startede, var vores hovedfokus primært på at bygge et solidt fundament for produktet og sikre, at det dækkede de grundlæggende behov inden for regnskabsføring og projektstyring. At forstå og imødekomme vores brugeres behov er altafgørende. Deres feedback guider os i retning af at skabe et produkt, der virkelig gør en forskel i deres dagligdag," slutter hun.

En måneds fejring er overstået

Efter en måned med ekstra fokus på EG Xenas 10-års jubilæum lægger vi fejringen på hylden, men bevarer stoltheden. Hvis du endnu ikke har besøgt vores jubilæumsside, kan du her læse meget mere om Xenas historie og se den seneste måneds fejringsindhold.

Kom gerne med feedback

Hvis du sidder med en idé til, hvordan vi kan forbedre EG Xena, så skriv til support@xena.biz og fortæl os, hvad du har på hjertet. Du kan også benytte chatfunktionen i Xena. 


Udgivet