Gå til indhold

Aarhus Murer og Tømrerforretning har samlet alt i EG Xena

Emne
Kundehistorier
Længde
3 min. læsning

I forbindelse med vores 10-års jubilæum har vi snakket med flere kunder. Vi har også snakket med Aarhus Murer og Tømrerforretning som har samlet alt fra tre forskellige systemer i EG Xena, og det har lettet dagligdagen en hel del.

"I kan få alle de ting i EG Xena, I gerne vil have." Sådan sagde bogholderen i Aarhus Murer og Tømrerforretning, som havde arbejdet i programmet, før de fik EG Xena for et års tid siden. Indtil da havde virksomheden kun brugt timeregistreringen, fortæller Eik Engmark, der ejer og driver AAMTF. 

"Og det er rigtigt, at vi kan få meget i EG Xena. Før arbejdede vi i tre forskellige systemer. Nu har vi samlet kvalitetssikring, dokumentation, drift og økonomi. Vi arbejder alle ét sted. Det er meget nemmere i hverdagen," fortsætter Eik Engmark.

Det er et godt match

"EG Xena har lettet vores arbejdsprocesser. I dag har vi et helt andet overblik over både økonomi og vores sager. Det er perfekt til den størrelse, vi har," konkluderer Eik Engmark.

Der er ca. 10 ansatte i AAMTF, der udfører alle slags murer- og tømreropgaver inden for renovering og nybyggeri.

"Medarbejderne i marken registrerer deres tid hver dag og laver kvalitetssikring. Administrativt bruger vi også EG Xena til det regnskabsmæssige, til planlægning og hele den finansielle del. Vi gemmer billeder, dokumenter, tilbud, regninger. Så vi bruger det alle sammen meget. Det kører super gnidningsfrit," fortæller Eik Engmark.

Et godt skifte til EG Xena

"EG Xena har en anden opstilling. Meget mere overskueligt, når det gælder sagsoverblikket, og det har et godt webinterface," forklarer Eik Engmark.

"Vi kan selv vælge at sætte det op, som vi ønsker med farver f.eks, og hvad vi har behov for at se. Vi vælger selv, hvad vi vil se på daglig basis, på ugebasis osv. Det giver et rigtig godt overblik over pipelinen - hvad man har i gang, hvad man har afsluttet, og hvad der ligger klar til fakturering."

"Med EG Xena undgår vi mange manuelle ting i arbejdsprocessen. F.eks. er det hurtigt at lave løn. Samtidig gør programmet det nemt at bevare overblikket. Vi samler det hele, både planlægning, kvalitetssikring og økonomien."

Vi er meget godt tilfredse. Så det har været et godt skifte til EG Xena i det hele taget", slutter Eik Engmark.

Følg vores fejring

Har du endnu ikke besøgt vores fødselsdagsside, så kan du her finde andre historier og tilbageblik for EG Xena første 10 år.


Udgivet