Ud over det nye link til EG support portal, har vi også tilføjet flere forbedringer, som gør arbejdet med bilagsregistrering, partnerposteringer og betalingslisten både nemmere og mere overskueligt.
Der er nu tilføjet en genvej i hjælpemenuen i Xena, så du kan åbne EG Support Portal direkte. Når du er i kontakt med supportteamet og de skal have adgang til din skærm, klikker du blot på spørgsmålstegnet øverst til højre i Xena og vælger menupunktet EG Support Portal.
Portalen åbnes i en ny fane, hvorefter du kan følge supporterens anvisninger.
Godkendelse af ordreomkostninger uden antal/kostpris:
I Bilagsregistrering er det nu igen muligt at godkende ordreomkostninger, selvom feltet for antal og/eller kostpris ikke er udfyldt. Tidligere havde vi spærret for denne mulighed, men på baggrund af jeres feedback har vi valgt at åbne op for det igen.
Justerede kolonnebredder:
I oversigten over partnerposteringer på partneren er kolonnebredden optimeret, så du kan se mest mulig tekst i kolonnen Beskrivelse. Har du brug for at ændre en beskrivelse eller se flere detaljer, kan du åbne bilaget direkte ved at klikke på bilagsnummeret.
Parkerede fakturaer kan ikke længere eksporteres:
Det er ikke længere muligt at vælge parkerede fakturaer i betalingslisten og dermed heller ikke muligt at eksportere betaling af dem til banken. Hvis du ønsker at fjerne parkeringen på en faktura, kan du følge guiden: ➡️ Parkering og noter.
Fra vores brugere bliver der stillet en række gode spørgsmål, som vi tror, mange andre også kan have gavn af at få svar på. Derfor introducerer vi "Vidste du" indslag fra tid til anden i vores releasenoter.
Spørgsmål:
Hvorfor skal jeg ofte genetablere forbindelsen til min bank i bankafstemningen?
Svar:
For at Xena kan hente dine banktransaktioner, skal der være en aktiv forbindelse til din bank via systemet Aiia. Denne forbindelse skal som udgangspunkt fornyes hver tredje måned. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at forny oftere.
Typiske årsager kan være:
Kort sagt: Hyppigere fornyelse skyldes ofte bankens egne sikkerhedsprocedurer eller tekniske forhold.
Ønsker du at modtage information om nye funktioner, forbedringer og vigtige opdateringer i Xena? Tilmeld dig vores opdateringsmail og bliv informeret, når der sker relevante ændringer i systemet.
Vi har samlet alle vores guides, blogindlæg, tidligere releasenoter og øvrige nyheder ét sted. Uanset om du søger hjælp til en specifik funktion i EG Xena eller bare vil holde dig opdateret, finder du det hele på vores hjemmeside.
👉 Besøg Xenapedia – vores side med guides
👉 Besøg vores hjemmeside hvor du kan følge med i vores blogindlæg og øvrige nyheder
✉️ Har du brug for hjælp? Skriv til os på: support@xena.dk
📣 Husk også at følge os på Facebook, hvor vi løbende informerer om nyt fra EG Xena.