Gå til indhold

Opdatering 2 for juni 2026

Emne
Opdateringer
Længde
4 min. læsning

Nyhed: Valgfri godkendelse af ordreomkostninger af sekundær ansvarlig

Denne opdatering giver dig mulighed for at styre, om den sekundære ordreansvarlige skal godkende ordreomkostninger i bilagsregistreringen. Derudover indeholder opdateringen fejlrettelser til ordrestatistik og elektronisk fakturering.

 

🔐 Valgfri godkendelse af ordreomkostninger af sekundær ansvarlig

Du kan nu styre, om den sekundære ordreansvarlige også skal godkende ordreomkostninger i bilagsregistreringen — eller om det kun er den primære ansvarlige, der kræves.

Det gør det nemmere at tilpasse godkendelsesprocessen til din virksomheds arbejdsgang, uden at alle ansvarlige automatisk kræves som godkendere.

  • En ny indstilling — Omkostninger skal godkendes af sekundær ansvarlig — er tilføjet under Bilagsregistrering i Opsætning > Finansopsætning > Godkendelsesregler > Indstillinger.

  • Indstillingen er kun aktiv, når Omkostninger skal godkendes af ordreansvarlig er slået til, og Tilføj sekundær ansvarlig til salgsordrer er aktiveret.

  • Når begge indstillinger er aktiverede, vises både primær og sekundær ansvarlig som påkrævede godkendere på omkostningslinjer i bilagsregistreringen.

  • Når kun den primære indstilling er aktiveret, vises kun den primære ansvarlige som påkrævet godkender.

  • Bemærk: Indstillingen gælder kun for nye omkostningslinjer — eksisterende linjer påvirkes ikke af ændringen.

Vælg om Sekundær ansvarlig skal godkende omkostninger i bilagsregistrering 

 

⚙️ Andre ændringer/fejlrettelser

Ordrer

  • Rettet fejl hvor opgavebeskrivelser ikke blev vist i fanen Statistik på en ordre, når der endnu ikke var registreret nogen ordreomkostningsposter. Opgavebeskrivelserne vises nu korrekt uanset om der er omkostningsposter eller ej.

 

Elektronisk fakturering

  • Rettet fejl i XML-generering af elektroniske fakturaer, hvor TaxTotal/TaxAmount fik forkert fortegn ved en kombination af negative linjer med dansk moms og positive linjer med omvendt betalingspligt. Fakturaen fejlede tidligere OIOUBL-validering i dette scenarie.

 

API

  • Det er nu muligt at angive et brugerdefineret opgavenummer ved oprettelse af ordreopgaver via API'et. Eksterne systemer kan dermed synkronisere opgavenummerering med Xena uden uoverensstemmelser.

 


Fik du ikke svar? Spørg EG SASHA

EG SASHA chat giver dig en trin-for-trin-vejledning og linker til de relevante guides. Chatten åbner i et separat vindue, så du kan følge vejledningen og arbejde i Xena på samme tid.

  • Klik på spørgsmålstegnet (?) i topbaren

  • Vælg EG SASHA Chat

  • Skriv dit spørgsmål, f.eks. "Hvordan opsætter jeg godkendelse af ordreomkostninger?"

  • Hvis SASHA ikke løste dit problem, kan du vælge at:

    • Få oprettet en ticket, og blive kontaktet af en supporter

    • Skifte til live chat, for at chatte med en supporter

➡️ Læs mere om mulighederne for support


Hold dig opdateret om nyheder i Xena

Ønsker du at modtage information om nye funktioner, forbedringer og vigtige opdateringer i Xena? Tilmeld dig vores opdateringsmail og bliv informeret, når der sker relevante ændringer i systemet. 


Vi har samlet alle vores guides, blogindlæg, tidligere releasenoter og øvrige nyheder ét sted. Uanset om du søger hjælp til en specifik funktion i EG Xena eller bare vil holde dig opdateret, finder du det hele på vores hjemmeside.

👉 Besøg Xenapedia – vores side med guides

👉 Besøg vores hjemmeside hvor du kan følge med i vores blogindlæg og øvrige nyheder

🤖 Brug EG SASHA chat, som kan svare på spørgsmål 24/7

✉️ Har du brug for yderligere hjælp? Skriv til os på: egbygsupport@eg.dk

📣 Husk også at følge os på Facebook, hvor vi løbende informerer om nyt fra EG Xena


Udgivet