Opdatering 1 for august 2026
- Emne
- Opdateringer
- Længde
- 5
min. læsning
Nyhed: Send mail fra bilagsregistrering
Denne opdatering giver dig mulighed for at sende bilag via mail i bilagsregistrering, har tilføjelser til elektroniske fakturaer og indeholder desuden mindre forbedringer og fejlrettelser i ordrer, omkostningsregistrering og bilagsregistrering.
📧 Send bilag direkte via mail
Du kan nu sende et bilag direkte via mail fra Bilagsregistrering, uden først at skulle downloade og uploade filen igen.
Funktionen findes både i bilagslisten og i den enkelte bilagsvisning via menuen (de 3 prikker)
Mailen åbnes med bilaget vedhæftet og er klar til, at du kan udfylde modtager og besked.
💡 Når du sender et dokument via mail, udfyldes emnefeltet automatisk med dokumentets beskrivelse. Du kan altid selv ændre emnet, inden mailen sendes.
🔐 Skjulte saldi i bilagsregistrering
Brugere uden bogførings- eller finansrettigheder kan ikke længere se saldo før og efter bogføring eller åbne konti direkte fra Resultat-sektionen. De kan fortsat se bevægelsesbeløbet på linjerne

🔢 Opgavenumre med skråstreg på fakturaer
Opgavenumre skrevet med skråstreg som separator (fx 123456/1) genkendes nu automatisk i bilagsregistrering på samme måde som når de skrives med bindestreg (fx 123456-1). Det gælder både ved OCR-scanning af bilag og ved modtagelse af elektroniske fakturaer, så ordreomkostningen oprettes automatisk, uanset hvilket format leverandøren har brugt.
🧾 Rabat med i elektroniske fakturaer
Rabat på fakturalinjer medtages nu i elektroniske fakturaer og kreditnotaer til både danske og norske kunder. Tidligere manglede oplysninger om rabatten i den elektroniske faktura eller kreditnota, selvom den blev vist korrekt i Xena. 
⚙️ Andre ændringer/fejlrettelser
Kassekladde
Rettet en fejl, hvor valg af en ordreopgave uden angivne dimensioner (fx afdeling eller bærer) nulstillede dimensionsværdier, som allerede var sat automatisk ud fra kontoen. Disse værdier bevares nu, medmindre ordreopgaven selv indeholder en værdi for den pågældende dimension.
Bilagsregistrering
Enhedsprisen på linjer fra elektroniske fakturaer blev tidligere beregnet forkert, når fakturaen indeholdt både en samlet linjepris og et antal, der afveg fra den fakturerede mængde. Enhedsprisen beregnes nu korrekt som linjeprisen divideret med antallet.
Omkostningsregistrering
Antallet foreslås nu automatisk til 1,00 – både i Bilagsregistrering, på ordrer og på projekter – så du ikke længere behøver at indtaste det manuelt hver gang
Ordrer
Ordredatoen sættes nu automatisk til dags dato, når en ordre kopieres, så du ikke længere skal huske at rette datoen manuelt.
Rettet en fejl, hvor afkrydsningsfeltet Grupperet under fanen Omkostninger på ordrer ikke var synligt for alle brugere.
SAF-T eksport
Eksporten af SAF-T-filen er opdateret, så flere krav nu er opfyldt.
Fik du ikke svar? Spørg EG SASHA
EG SASHA chat giver dig en trin-for-trin-vejledning og linker til de relevante guides. Chatten åbner i et separat vindue, så du kan følge vejledningen og arbejde i Xena på samme tid.
Klik på spørgsmålstegnet (?) i topbaren
Vælg EG SASHA Chat
Skriv dit spørgsmål, f.eks. "Hvordan sender jeg et bilag via mail?"
Hvis SASHA ikke løste dit problem, kan du vælge at:
Få oprettet en ticket, og blive kontaktet af en supporter
Skifte til live chat, for at chatte med en supporter
➡️ Læs mere om mulighederne for support
Hold dig opdateret om nyheder i Xena
Ønsker du at modtage information om nye funktioner, forbedringer og vigtige opdateringer i Xena? Tilmeld dig vores opdateringsmail og bliv informeret, når der sker relevante ændringer i systemet.
Vi har samlet alle vores guides, blogindlæg, tidligere releasenoter og øvrige nyheder ét sted. Uanset om du søger hjælp til en specifik funktion i EG Xena eller bare vil holde dig opdateret, finder du det hele på vores hjemmeside.
👉 Besøg Xenapedia – vores side med guides
👉 Besøg vores hjemmeside hvor du kan følge med i vores blogindlæg og øvrige nyheder
🤖 Brug EG SASHA chat, som kan svare på spørgsmål 24/7
✉️ Har du brug for yderligere hjælp? Skriv til os på: egbygsupport@eg.dk
📣 Husk også at følge os på Facebook, hvor vi løbende informerer om nyt fra EG Xena
- Udgivet