Gå til indhold

Hvad kan vi hjælpe med?

Oversigt

O19 Sag valgmuligheder

O19 Sag valgmuligheder

Under Valgmuligheder – fanen sag - findes en række standard opsætninger som har indflydelse på funktionerne i sagsmodulet. Skærmbilledet findes under Opsætning -> Valgmuligheder.

Oprettelse af ny sag: Her vælges, om systemet ved oprettelse af en ny sag, skal foreslå sagsnr. Når denne markering vælges, skal man efterfølgende vælge en nummerserie. Denne er på forhånd udvalgt. Se minivejledning O10 Nummerserier, for ændring af forslag til næste sagsnummer. Markeres i stedet "Ingen autonummerering ved oprettelse" skal du selv indtaste ønsket sagsnr. ved oprettelse af ny sag.

Materiale salgspris beregning: Her vælges hvorledes salgsprisen skal beregnes. Enten ud fra bruttoprisen + sagsartens avance, ud fra nettoprisen + sagsartens avance, eller fasthold varens salgspris på sagsposter, dvs. her ændres salgsprisen ikke ved ændring af kostprisen. Standardsagens valg overstyrer indstillingen.

Tillad kun bruger Admin at genåbne sager: Markeres hvis kun bruger Admin må genåbne sager.

Beregn Dækningsgrad af egen omsætning:  Hvis omkostninger til fremmed arbejde ikke skal medtages ved beregning af DG, dvs. DG beregnes kun af eget arbejde.

Kopier kundenotat til internt sagsnotat: Notater fra debitor hentes med ind på sagen som intern tekst.

Overfør beskrivelse på lønposter til faktura: Tekster fra sagsposterne benyttes på fakturaer. I modsat fald hentes teksten fra varenummeret der er koblet på lønarten.

Spærring for redigering af budgetrevisioner: Benyttes der flere budgetversioner på den enkelte sag, kan kun det nyeste budget redigeres.

Kopier sagsnavn til Arbejdets adresse: Sagsnavnet kopieres ned i feltet Arbejdets adresse. I modsat fald hentes debitorens adresse over som Arbejdets adresse.

Aktivér menuen Sagskartotek –egne sager: Benyttes hvis visse brugere kun må se egne sager.

Udskift # med sagsnummer/navn: Bruges til at få lønregistreringen, til automatisk at erstatte # i lønartsteksten med enten sagsnr. eller sagsnavn i lønposteringsteksten, så oplysningen kommer med på lønsedlerne ved overførsel til EG Lønservice.

Rapportnavn for sagskort: Hvis man har et tilrettet sagskortet vælges dette her.

Akkord: Angiver hvilke lønarter der skal benyttes ved dannelse af akkordoverskud/underskud.

Mini dokumentstyring: Her henvises i øvrigt til minivejledningen S11 Mini dokumentstyring. Hvis ikke funktionen ønskes anvendt fjernes flueben. I modsat fald skal du angive, i hvilken filmappe systemet skal oprette sagsmapperne. Vælg i øvrigt om undersager skal have egen filmappe, ellers anvendes hovedsagens mappe.

Tillægsmoduler:

Her vælges hvilke funktioner der ønskes aktiveret i Visual Adm. Din licens styrer automatisk hvilke muligheder du har adgang til.

Ønskes ekstra moduler tilkøbt, kontakt da EG's Servicedesk


Opdateret