Gå til indhold

Hvad kan vi hjælpe med?

Oversigt

M05 Regulering af varepriser

M05 Regulering af varepriser

Via menupunktet Varer -> Reguler priser er det muligt at justere dine kostpriser og salgspriser på udvalgte varer. Før justeringen gennemføres første gang, anbefales det at du tager en kopi af din database. Se minivejledning O01 – Opret nyt firma – punkt 1 for yderligere hjælp til dette.

I øverste halvdel af skærmbilledet udvælges varer der ønskes justeret priser på.

I nederste halvdel indtastes hvorledes priserne skal justeres

Udvælgelse af varer:

Det er vigtigt at få afgrænset korrekt på hvilke varer der ønskes justeret. Angives ingen afgrænsninger i denne del af skærmbilledet, vil samtlige varer blive justeret, inkl. evt. varer til svendeløn, lærlingeløn m.m.

Varenummer: Vælg evt. interval af varenumre der ønskes justeret

Varegruppe: Vælg evt. interval af varegrupper der ønskes justeret

Prisleverandør: Vælg evt. prisleverandør, for hvilke varer der ønskes justeret

Prislev. Varegruppe: Vælg evt. hvilke varegrupper fra den valgte prisleverandør der ønskes justeret

Reguler kun priser indlæst fra dato: Indtastes en dato i dette felt, vil KUN varer der er indlæst på den pågældende dato blive justeret, stadig med hensyntagen til de øvrige afgrænsninger. Systemet foreslår altid dags dato.

Hvis man indlæser prisfil fra sin grossist med faste intervaller, og du tidligere har justeret priser, skal du huske i dette felt at indtaste den dato du sidst har indlæst en prisfil. I modsat fald risikerer du at justere priser, som tidligere er blevet justeret, og dermed få beregnet forkerte kost-/salgspriser.

HUSK at køre punktet Juster priser hver gang du har indlæst ny prisfil. Den pågældende justering gælder kun for de varer/priser der i øjeblikket findes i varekartoteket. Nye varer/priser der senere indlæses via prisfil, justeres først næste gang du kører denne kørsel!

Prisjusterings princip:

I nederste halvdel af skærmbilledet angives hvorledes priserne ønskes justeret:

  • Reguler salgsprisen med procentsatsen: Indtastes en procent her, vil nuværende salgspriser blive forhøjet/formindsket med den indtastede procentsats. Har du f.eks. en vare med salgspris på kr. 200,00, og der her indtastes 10%, vil ny salgspris blive beregnet til kr. 220,00. Kostprisen vil IKKE berøres
  • Reguler købsprisen med procentsatsen: Indtastes en procent her, vil nuværende kostpriser blive forhøjet/formindsket med den indtastede procentsats. Har du f.eks. en vare med kostpris på kr. 100,00, og der her indtastes -10%, vil ny kostpris blive beregnet til kr. 90,00. Salgsprisen vil IKKE berøres.

I nedenstående eksempel, vil varenumre i intervallet 10151-20996 fra Prisleverandør 90, blive justeret, så salgsprisen forhøjes med 10, og kostprisen formindskes med 20%:

  • Ret salgspris til kostpris + procentsatsen: Indtastes en procent her, vil salgsprisen blive beregnet som kostpris + indtastet procentsats. Har du f.eks. en vare med kostpris på kr. 100,00, og der her indtastes 10%, vil ny salgspris blive beregnet til kr. 110,00. Kostprisen vil IKKE berøres.

 

Indtaster du nul procent i dette felt, vil salgsprisen sættes lig med kostprisen. Se nedenstående eksempel:

 

 

 


Opdateret