EX02 Ny Lønart til ExpandIT
EX02 Ny Lønart til ExpandIT
Lønarter til brug i ExpandIT skal først oprettes under Sager -> Medarbejder lønarter (klassisk menu: Opsætning -> Sagsstyring -> Lønarter).
Hvis du benytter EG Lønservice, skal du huske nederst at indtaste den lønart, hvor medarbejderens timer skal overføres til lønbehandlingen:
Dernæst skal du oprette en tilhørende vare. Det er via varenummeret der udlæses til ExpandIT, samt det er også på varen du indtaster evt. salgspris, hvis lønarten skal faktureres videre. Oprettelse af varen gøres under Varer -> Varer (klassisk menu: Kartoteker -> Varer). Tryk <Ctrl + i> for at oprette en ny, eller klik på ikonet til opret øverst.
VIGTIGT: På fanen "Diverse info" vælges Sagsart samt Lønart. Det er disse 2 felter der bestemmer hvordan tidsregistreringen fra ExpandIT indlæses til sagerne. Lønarten er den du lige har oprettet:
Til sidst skal du retur på den lønart du oprettede og tilføje varenummeret du lige har oprettet:
Før lønarten kan benyttes i ExpandIT, skal denne udlæses under Sager -> Eksport til ExpandIT -> Eksport af varer (klassisk menu: Funktioner -> ExpandIT integration -> Eksport af varer).
Udfylder du ikke noget i Varenr eller Gruppe, bliver alle varer/lønarter der er opsat til ExpandIT udlæst på samme tid.
Tryk på knappen "Udlæs". Efter kort tid vil lønarten kunne ses i ExpandIT, og den kan tilknyttes ønskede medarbejdere – se minivejledning EX03 Lønart tilknytning i ExpandIT for hjælp til dette.
- Opdateret