11-10-2013

Ny version med tilpasningsmuligheder

Vi har i dag offentliggjort en ny version med muligheder for at tilpasse opsætningen til din virksomhed og de specifikke roller blandt brugerne. Endnu engang er det gode input fra vores brugere og samarbejdspartnere, der ligger til grund for diverse rettelser og tilføjelser. Mange tak for at give os feedback, og lad os endelig høre, hvis du har gode forslag til forbedringer eller nye tiltag.

Excel-venligt med CSV
Vi har lavet en udlæsning af finans- og varepostering i CSV-format for at gøre det mere Excel-venligt end XML. Det samme gælder for den totale kopi af regnskabet, som nu også er tilgængelig i CSV i tillæg til XML.

Tilpasset brugermenu
Der er blandt andet kommet en ny menu til revisorer med nem adgang til de rapporter og eksportmuligheder, de har brug for som for eksempel eksport til CaseWare.Derudover er der også kommet specifikke roller og dermed hovedmenuer til administratorer, bogholdere og sælgere.

Sæt dit eget logo på
Det er nu muligt at sætte din virksomheds logo på rapporter under Virksomhedens profil, så de fremgår af din faktura og øvrige rapporter.