Hvad kan vi hjælpe med?

Tilknyt projekt til ordrer – eller omvendt

Kalender og projektstyring

En kundeopgave kan sagtens starte som en almindelig ordre udenom projektmodulet. Hvis det senere viser sig at opgaven hos kunden bliver mere omfattende end først antaget, kan du oprette et projekt og koble de eksisterende ordrer til projektet.

 

Opret ordre via eksisterende projekt

Når projektet er oprettet, er det let at oprette nye ordrer tilhørende projektet: Åbn projektet via menuen Projekt -> Projektoversigt, eller via Statusoversigten. I bunden af skærmen vises eksisterende salgsordrer, og herfra kan du også oprette nye ordrer, som automatisk vil blive tilknyttet projektet. Menupunkt til at oprette ny ordre findes ved at klikke på knappen 'Opret'.

Hvis du kun ønsker at se ordrer der endnu ikke er faktureret, skal du blot klikke i filteret 'Skjul lukkede ordrer'

Projektets ordreoversigt i Xena

LÆS MERE: Projektfakturering

 

 

Tilknyt projekt til eksisterende ordre

Hvis du har oprettet en salgsordre og ønsker at knytte den til et projekt, skal du starte med at åbne ordren, enten fra menuen Salg -> Ordre eller fra menuen Projekt -> Ordre. Dobbeltklik på ordren for at skifte til redigering, stil dig i feltet "Projekt" og indtast/søg efter projektet ordren skal tilhøre.

Hvis du ønsker at fjerne ordren fra et projekt, sletter du blot projektnummeret på den aktuelle ordren. Den kan altid tilføjes til projektet igen senere.