Søgeord er en enkel lille funktion i EG One der gør det nemmere at søge og sortere partnere (kunder og leverandører). Derudover kan søgeord også benyttes til gruppering af medarbejdere, når der skal foretages planlægning i kalenderen.
En partner kan tilføjes en række "søgeord" som beskriver noget om partneren. Søgeordene kan også opbygges så de fungerer som et filter. Det kan være du har en række kunder du ønsker at sende julekort til hvert år, så giver du dem blot søgeordet "Julekort", og du kan nu let få en oversigt frem over disse.
Gå til Salg -> Partner.
Under fanen "Søgeord" kan du indsætte søgeord. Skriv søgeordet og tryk "Tilføj". De vil nu komme frem som tags, og fungerer på samme måde. Du kan have flere forskellige nøgleord til hver kunde.
Når du søger efter en partner kan du skrive fx "Søren KIG". Så får du kun de partnere præsenteret, som hedder noget med både Søren og hvor den ansvarlige er KIG.
Hvis du har mange medarbejdere du skal planlægge tid for i kalenderen, kan det være en fordel at opdele disse i mindre grupper. Det kan være efter faggruppe, efter geografisk placering eller f.eks. efter hvilket sjak de indgår i. Her benyttes også funktionen søgeord til denne opdeling.
Medarbejderne kan findes på forskellig vis:
Via menuen Virksomhed -> Brugere
Via menuen Salg -> Partner -> Partneroversigt – med filter på Medarbejder
Når du har medarbejderkortet fremme, kan du på nøjagtig samme måde som med partnere vælge/indtaste søgeord: