Fakturering efter regning

Fakturering efter regning

Hvorfor ikke genbruge så mange data som muligt? Når en opgave eller en hel ordre er afsluttet og skal faktureres, kan du vælge at danne en faktura med udgangspunkt i de bogførte omkostninger. Du sparer tid til indtastning, samt sikrer dig at alle dine omkostninger faktureres videre til kunden.

Hvordan finder jeg forbruget der er bogført på min ordre/opgave?

Registreringer fra bilagsregistrering og kassekladden i finansmodulet, eller fra EG One Go og omkostningsregistrering i projektmodulet, ses på ordren under fanen "Forbrug".

 

Danne fakturagrundlag med udgangspunkt i mit forbrug

Når du er klar til at fakturere en ordre, er det afgørende hvilken visning du vælger - linjerne overføres som valgt. Altså enten sammenfoldet pr. varenr., eller hver enkelt linje særskilt.

  • Vælg de opgaver der skal faktureres (systemet foreslår automatisk alle opgaver)
  • Vælg om linjerne skal overføres "Grupperet" pr varenr
  • Vælg de linjer der skal faktureres
  • Du kan korrigere varenr, antal og enhed på linjerne allerede nu, eller de kan korrigeres når de er overført til opgaverne. Du kan også trykke på de 3 streger ud for en enkelt linje for at redigere linjen.
  • Tag stilling til om linjerne skal overføres til en helt ny opgave (samlet fakturering af hele ordren). I modsat fald overføres linjerne specifikt til den  opgave de er registreret på (særskilt fakturering pr opgave på ordren)

Tryk på knappen "Overfør til linjer" for at overføre de valgte forbrugsposter til fakturalinjer på opgaverne.

Linjerne der er overført kan stadig frit redigeres. Slettes linjerne, vil de ryge retur til fanen Forbrug som "Ikke tidligere overført". Linjerne kan så medtages på den næste faktura der skal laves på ordren. 

Hver enkelt linje du har overført kan udvides, så du kan se hvilke forbrugstyper der ligger til grund for linjen, du ser samlet omkostning, Dækningsbidrag samt Dækningsgrad.

Læs mere: Sådan laver du en faktura

 

Statistik på ordren

Du kan under fanen Statistik på ordren se en grafisk udgave af resultatet på ordren, ud fra dit forbrug samt dit fakturagrundlag.

Læs mere: Ordrestatistik

 

Kreditnota og ny faktura?

Får du behov for at lave en kreditnota for at lave en ny faktura til kunden er arbejdsgangen:

Via ordren hvor du har faktureret, kan du via menuen (de 3 streger øverst til højre) vælge Kreditnota. 

Når kreditnotaen er lavet, kan du kopiere den oprindelig fakturerede opgave til en ny opgave via menuen for opgaven.


Relateret indhold:

Ved at klikke "Acceptér" giver du dit samtykke til brugen af cookies. Der kan være indhold, der ikke kan vises uden brug af Xena ApS' cookies. Xena ApS bruger egne cookies og cookies fra tredjeparter til statistik, navigation, indholdsoptimering, præferencer og målrettet indhold og markedsføring fra Xena ApS. Læs mere her