Under menuen Udskrifter -> Projekt findes de rapporter, der alle relaterer til projekt-appen. De fleste rapporter kan du vælge at udskrive som PDF, gemme som CSV-fil eller sende via mail.
Find rapporterne via Udskrifter -> Projekt, eller via Projekt -> Rapporter. Herunder vises eksempel på rapporterne. Gemmer du rapporten som en CSV, vil du efterfølgende kunne åbne denne med Excel og her arbejde videre med tallene
For hver af rapporterne er der mulighed for øverst at lave filter, så du kun ser de data der er aktuelle for dig.
Viser omkostningsposter bogført på dine salgsordrer, med mulighed for f.eks. at tilføje filter på posteringsdato (Dato). Udskriver du raporten til PDF, vil der for hver ordreopgave nederst vises en total fordelt på omkostningstypen.
I menuen for hver omkostning har du mulighed for at gå til det tilhørende finansbilag, hvis omkostningen relaterer til et sådant. OBS: Kun bilag bogført fra efter den 13/11-2020 vil have link til tilhørende finansbilag!
Derudover udskrives finansbilagsnummer også ud for hver omkostning, samt er også tilføjet i CSV fil.
Viser projekter, bl.a. med mulighed for at tilføje filter, om projektet er åben eller lukket (Status). HUSK at projekttallene inkluderer alle tilhørende ordrer, uanset om den enkelte ordre er Åben eller Lukket. Rapporten giver et godt overblik ved f.eks. opgørelse af igangværende projekter.
Ønsker du f.eks. rapporten pr en bestemt dato, skal du blot vælge denne opgørelsesdato i feltet:"Posteringsdato-Til".
På PDF-udskriften vises knap så mange tal som på skærmen, men her vises en total pr projektgruppe. Ønsker du alle de viste kolonner udskrevet, udlæser du rapporten som CSV, og åbner derefter filen i Excel.
Viser medarbejderomkostninger bogført på dine salgsordrer, med mulighed for filter på posteringsdato (Dato). Indeholder også ej godkendte posteringer. Rapporten er f.eks. et rigtig godt grundlag for når der skal laves løn.
I listen ses de enkelte linjer på valgte medarbejdere, samt du kan se om linjerne er godkendt. Er der linjer der ved en fejl IKKE er godkendt, findes godkendelsen enten under Tid -> Timegodkendelse (hvis der anvendes tidsstemplinger) eller via Projekt -> Omkostningsregistrering (hvis der anvendes dagsregistrering).
På PDF udskriften laves der summering pr medarbejder pr dag, samt i bunden vises en total summering pr aktivitetskode, samt en samlet total for medarbejderen for den valgte periode.
Viser aktuel status på salgsordrer, bl.a. med mulighed for at tilføje filter, om ordren er åben eller lukket (status). Der vises hvor meget der er faktureret ialt på ordren, omkostninger ialt samt udregning af Dækningsbidrag og Dækningsgrad
Viser status på salgsordrer på den indtastede opgørelsesdato. BEMÆRK: Kun ordrer med bogførte omkostninger medtages. Ordren kan udfoldes for at se tilhørende opgaver, men udtræk til CSV indeholder udelukkende hovedtallene for ordren.
Du indtaster blot en ønsket opgørelsesdato, og laver evt. øvrige filtre. Udskriver du rapporten til PDF, vil denne automatisk have udfoldet hver ordre, og derunder ses de tilhørende opgaver.
Udskriften viser en oversigt over de tidsstemplinger der er blevet korrigeret i forbindelse med godkendelsen
Viser ordreopgaver, bl.a. med mulighed for at tilføje filter på faktureret/ikke faktureret. Oversigten viser om opgaven er planlagt i kalenderen. Yderst til højre vises opgavens status med din valgte farveindstilling for opgavestatus.