Virksomhed

Brugere

Din bruger i EG One er dig som privat person - ikke din virksomhed. Når du opretter dig på EG One får du en personlig EG One-profil, hvor du kan oprette et eller flere regnskaber helt gratis. Se her, hvordan du inviterer andre brugere ind i dine regnskaber.

Opret din personlige brugerprofil i EG One

Når du har oprettet dig som bruger i EG One, har du mulighed for at oprette dine egne regnskaber. Din EG One-bruger kan også blive inviteret ind i en andens regnskab. Det koster dig ikke noget. Du har også mulighed for at invitere andre brugere (f.eks. dine medarbejdere) ind i dine regnskaber, eller invitere dem til mobil tidsregistrering.

 

Forskellen på "brugerprofil" og "regnskab"

Når du opretter din profil på EG One, så tænk på dig selv som privatperson. Du opretter din personlige profil, med din personlige email-adresse m.m. Denne profil kan så tildeles adang til flere regnskaber.

Nogle misforstår dette og opretter en slags "firmabruger". Det kan give lidt forvirring, for et firma kan have flere brugere, og du som bruger kan have tilgang til flere regnskaber.

Opret dig selv, som dig selv, så giver det hele mere mening! 

 

LÆS MERE: Login via Google eller Facebook

 

Opret en bruger i et firma

Under Virksomhed -> Brugere oprettes tilknytning til de personer, som du ønsker skal arbejde sammen med dig i dit firma.

De brugere, du tilknytter, kan enten være brugere, som allerede har en EG One-profil, eller andre, som endnu ikke har en personlig profil. E-mail er nøglen til dette.

I dette eksempel, har "Sandra" ikke en EG One profil i forvejen, og bliver dermed ikke genkendt.

I dette tilfælde sendes der en e-mail til vedkommende. I mailen findes et link, så brugeren kan oprette sin egen profil, og dermed få adgang til dit firma.

Skærmbillede fra EG One der viser invitation af en ny bruger

 

Kan man ikke bare give sin kode til andre og bruge EG One gratis?

Jo, det kan du godt, men det er absolut ikke hensigtsmæssigt. Dit login er personligt og giver adgang til oplysninger og funktioner, som er uvedkommende for andre. Det giver nemlig adgang til mere end dit regnskab. I EG One kan du oprette flere regnskaber, og de vil også alle være tilgængelige. Det samme gælder de eksterne regnskaber, som andre har givet dig adgang til, og som ikke vedkommer tredjepart. 

Desuden giver EG One mulighed for at tilknytte e-mail, Dropbox m.m. og det vil du næppe dele med andre. Sidst, men ikke mindst, så giver dit login kun én bruger lov til at benytte EG One ad gangen af sikkerhedsmæssige årsager.

 

Play fair!

Der er mange mennesker, som har brugt tid og evner på at skabe EG One. Derfor ønsker vi at hver bruger har sin egen profil, og at I ser det som en mulighed for at kunne bidrage til systemets videre udvikling, at der også skal betales lidt for adgang til funktionaliteten, som kan understøtte jeres hverdag betydeligt.

Play fair og få mere igen!

Ved at klikke "Acceptér" giver du dit samtykke til brugen af cookies. Der kan være indhold, der ikke kan vises uden brug af Xena ApS' cookies. Xena ApS bruger egne cookies og cookies fra tredjeparter til statistik, navigation, indholdsoptimering, præferencer og målrettet indhold og markedsføring fra Xena ApS. Læs mere her