Hvad kan vi hjælpe med?

Afsender e-mail

Brugerkonto

Når der sendes e-mails fra EG One, det kan være et tilbud, en faktura eller andet, har du mulighed for på forskellig vis at bestemme afsender e-mailadresse.

Som standard sendes e-mails fra EG One på vegne af dig. Derfor vil der som afsender på dine sendte mails stå "mail@xena.dk på vegne af DitNavn@DitDomæne.dk" når mailen kommer frem til modtageren. 

Du kan dog selv ændre på dette, ved brug af en af nedenstående ændringer:

 

Opsætte SPF efter vores anvisning

Hvis du ønsker at fjerne "på vegne af" og mindske muligheden for at dine mails havner i folks spam-filtre så skal du give EG One tilladelse til at sende mails på dit domæne. Rent teknisk gøres det ved at der oprettes nogle såkaldte DNS-records på dit domæne. Det er ikke noget vi hos EG One kan supportere, det er noget du kan få din domæneudbyder til at være behjælpelig med.

LÆS MERE: SPF opsætning

 

Ændre afsender e-mail for en bestemt bruger

Som standard er det din brugers e-mailadresse der vil anvendes som afsender. Hvis du ønsker at ændre din afsender e-mail, skal du kontakte supporten, da du som bruger ikke selv kan ændre dette.

Vær i denne forbindelse opmærksom på, at din ønskede afsender e-mailadresse skal være opsat med SPF efter vores anvisning (læs ovenover)

 

Ændre afsender e-mail for et regnskab

Ønsker du generelt at ændre afsender e-mailadresse for alle brugere i dit regnskab, kan dette gøres via SMTP indstillinger. Vær opmærksom på, at dette kan kræve assistance fra din e-mail udbyder.

LÆS MERE: SMTP indstillinger