Søg og opret

Søgning og oprettelse af data er helt unikt bundet sammen i Xena!

Princippet er, at dér hvor du har brug for data, taster du bare et udpluk af det, du ønsker at finde. Så vises det der opfylder din søgning. Findes der ikke noget, som passer til din søgning, vil Xena foreslå, at det oprettes, og om muligt foreslå hvilke data, der skal oprettes.

 

Søgningen i Xena er lidt som at søge på Google

Eksempel: Du ønsker at tilknytte en partner (kunde) til din ordre. I stedet for at taste et kundenummer i partnernummer-feltet kan du taste det du kan huske om kunden. Det kunne være navn, efternavn, by, adresse eller en kombination.

Der kan søges på flere ting samtidig. For eksempel "Kim" og "Odense". Så vil alle dine partnere, som hedder Kim og bor i Odense, vises.

Hvis du nu ikke har oprettet "Kim" i dit partnerkartotek, vil Xena foreslå, at der oprettes en ny partner. Men ikke kun det – Xena vil også vise dig forslag til, hvem denne "Kim" kunne være.

Sådan ser det ud, når du taster en del af et navn i partnernummer-feltet:

undefined

 

Dette søge- og oprette-system går igen i hele Xena. Så i stedet for at skulle huske kontonummeret på finanskonto for telefonudgifter, så skriv bare "Tele" direkte i kontonummerfeltet. Så finder systemet kontoen til dig.

Hvis du ikke har nogen konto, som hedder noget med "Tele", vil Xena foreslå, at der oprettes en ny finanskonto. Og systemet vil foreslå den konto fra eksempelkontoplan, som ligner mest. Det vil blive konto 5900 "Telefonudgifter" med indgående moms, som ligger under gruppen administrationsomkostninger i kontoplanen. 

undefined

 

Det er meget nemt at vænne sig til den aktive søgning og oprettelse i Xena! Du vil opleve, at det fungerer så logisk og nemt i Xena, at det at søge og oprette data i traditionelle systemer, pludselig opleves tungt og firkantet.

 

Geografisk visning af dine partnere

En anden måde at søge dine partnere på er ved at søge geografisk. Gå til Salg -> Partner -> Partneroversigt og se fanen "Kort".

undefined