Rapporter og udskrifter

"Udskrifter" er alt hvad du kan printe og sende som PDF fra Xena. Du kan bruge vores standardlayout med dit eget logo eller lave dine egne rapporter.

Skal dine Xena rapporter være standard eller specialdesignet? I Xena har du en unik mulighed for at tilpasse dine udskrifter. Enten helt enkelt med et logo og et farvetema eller mere avanceret, hvis du har behov for specialdesignet udskrifter eller rapporter.

 

Sådan får du dit eget logo på udskrifter

Udskrifter i Xena er designet af professionelle grafikere. Det er nemt at tilpasse dem så de matcher dit firma. Bare upload dit logo i en billedfil (for eksempel .jpeg eller .png) til din virksomhedsprofil, så kommer det automatisk på alle udskrifter. Både formularer som faktura og tilbud, men også på rapporter som balancen.

Du kan uploade dit logo to steder:

  • Gå til Virksomhed -> Virksomhedsprofil-> Rediger (Grundlæggende data)
  • Gå til Opsætning -> Udskrifter -> Rediger (Udskriftsopsætning)

I udskriftsopsætning er det også mulig at skifte farver på skrift og streger, sådan passer til farverne på dit logo. Logo og farvevalg afspejles på alle rapporter/udskrifter, selv om det kun er faktura, man ser et preview af.

Udskriftsopsætning i Xena

 

Skift farverne på dine udskrifter

Du ændrer nemt farver på skrift og linjer. For at vælge ny farve klikker du på den farvekode du vil ændre og vælger en ny på farvepaletten. Klik OK for at vælge den nye farve.

 

Avanceret udskriftsopsætning

I Xena har du også mulighed for at designe dine helt egne udskrifter. Det er lidt mere avanceret, men til gængæld er der næsten ingen grænser for, hvad du kan lave:

  • Eget design efter egne ønsker
  • Egne sprog
  • Flere billeder og logoer
  • Eget e-mail-body indhold
  • Tilpasset, fortrykt papir

For at lave dine egne udskrifter, klik på knappen ”Opret” under ”Kunderapporter” i Opsætning > Udskrifter.

Opret speciallavet udskrift i Xena

 

Bestem navn på rapportlayoutet sammen med rapport "Gruppe".

Navngiv ny udskrift i Xena

 

Nu er den nye rapport oprettet. For at tilpasse den, hentes eller rettes XSL-koden. En XSLT-rapport består kort fortalt af to dele: En XML med data (det kommer Xena med) og en XSL med designet. Der findes flere forskellige XSLT-designværktøjer på nettet. Både gratis og betalte.

Når du er på en oprettet formular, er der her en editor, som giver mulighed for at tilpasse den eksisterende XML. Det kunne f.eks. være tilpassede labels eller oversætte den til et andet sprog. Lige under editoren har du mulighed for at uploade dit helt eget design med en XSLT-fil.

Hvis det bliver for kompliceret at kode udskrifter på denne måde, men du har brug for dit eget design, så send en mail til support. Vi kan henvise til samarbejdspartnere, som kan hjælpe dig med design af dine udskrifter.

XSLT editor i Xena