Klar til 2017

Her er en lille huskeliste og hjælp til hvordan du kommer godt i gang med 2017!

xena_kalender.jpg

Planlægger du at starte med Xena pr. 01.01.2017?

Så skal du være meget velkommen! At oprette en bruger er helt gratis. Når du har oprettet din personlige bruger kan du oprette så mange virksomheder/regnskaber du vil. Helt gratis. Skal flere brugere have adgang, skal du opgradere til Xena Premium.

Når du starter med Xena, bør du beslutte dig for en "startdato", fx. 01.01.2017. Det første du starter med er faktureringen. Al fakturering sker fra denne dag i Xena. Du skal ikke bekymre dig om regnskabsopsætning eller bogføring og åbningstal. Det kommer senere. I Xena virker faktureringen fra første øjeblik. Regnskabsopsætningen kommer naturlig som en del af den daglige brug. Åbningsbalancen kan tastes når revisoren er klar med det i løbet af året.

SE OGSÅ: Guides til at komme godt i gang

 

Åbn for fakturering og bogføring i et nyt regnskabsår

Er du allerede Xena-bruger, så er der et par nyttige ting du bør vide i forbindelse med en årsafslutning. Selvfølgelig er det ikke alle der har årsafslutning sammen med kalenderåret, men da mange har, tager nedenstående eksempel udgangspunkt i at man skifter regnskabsperiode sammen med kalenderåret.

Åbn for et nyt regnskabsår: For at kunne fakturere og bogføre i det nye år må den nye periode oprettes. Det gamle år behøver ikke at afsluttes. Man kan fortsat fakturere og bogføre i alle regnskabsperioder så længe de ikke er blevet lukket.

Vælg "Finans" -> "Primoposteringer" og tryk på knappen "Opret":

Opret ny regnskabsperiode i Xena

 

Husk at invitere din revisor indenfor

Når du bruger Xena, kan du gratis invitere din revisor. Det giver rigtig mange fordele for både dig og din revisor! For det første har Xena en unik integration med "CaseWare" som er det system mange revisorhuse i Danmark bruger. Hvis du giver din revisor adgang via Xena, har du også leveret alle bilag - så enkelt er det. Har du alle bilag elektronisk tilknyttet til Xena, kan du faktisk helt slippe for at skulle levere ringbind!

 

Din revisor har ikke brug for at få din personlige Xena-kode

Din revisor skal have sin egen Xena-konto. På den måde kan revisoren bruge sin personlige kode til flere virksomheder. Revisoren har heller ikke brug for at kunne alt i dit Xena-regnskab. Når en revisor inviteres på rigtig måde, indeholder Xena kun de oplysninger og muligheder der er relevante for en revision.

Ønsker du at din revisor også skal bogføre, så giv rollen "Bogholder" til din revisor. Denne kan oprettes og slettes som du vil, men kræver Xena Premium.

SE OGSÅ: Invitation af revisor.

 

Support til årsafslutning og igangsætning.

Hvis du ønsker hjælp ud over det der findes på xena.biz, skal du have Xena Premium - så hjælper vi gerne med brugen af Xena. Men vi kan ikke hjælpe med bogføring eller hvordan du skal drive din virksomhed. Det skal du bruge din revisor til.